De mest betydningsfulde computerspil i verden

Multimedieforeningen har udarbejdet en liste over de 20 mest betydningsfulde computerspil gennem tiden. Arbejdet er blevet sammenfattet i en spilkanon, der blandt andet skal sætte fokus på computerspils kulturelle værdi.

Multimedieforeningen har udarbejdet en liste over de 20 mest betydningsfulde computerspil gennem tiden.

Ideen om at udvikle en spilkanon opstod oprindeligt i forlængelse af, at kulturminister Brian Mikkelsen (K) i 2005 nedsatte syv udvalg, der hver skulle give deres bud på uomgængelig dansk kultur og kunst.

Arbejdet resulterede i den danske kulturkanon, som i dag består af værker inden for områder som arkitektur, litteratur, populærmusik og børnekultur.

- Kulturkanonen er tænkt som en introduktion til den danske kulturarv, men der er ikke et eneste computerspil at finde, selv om spil for længst har matchet eller overhalet både film, teater og bøger som mest udbredte underholdningsform, fortæller komitemedlem Jonas Heide Smith, PhD-stipendiat ved Center for Computerspilforskning, IT-Universitetet i København.

- Derfor har vi taget initiativ til at udforme en spilkanon over de mest indflydelsesrige internationale computerspil gennem tiden, siger han.

Listen er således udarbejdet som et indspark i kulturdebatten, der skal afmystificere politikernes indstilling til computerspil, sætte fokus på debatten og den manglende kulturstøtte til spilbranchen.

Kvalitet frem for popularitet

De udvalgte titler er sluppet gennem nåleøjet, fordi de i enestående grad har haft betydning for udviklingen af senere spil, for opfattelsen af hvad spil er og kan, eller for opfattelsen af computerspil i en bredere kulturel sammenhæng.

Det er således ikke kun et velfungerende game-play, som garanterer succes.

- Ofte er disse begrundelser naturligvis knyttet til spildesignets kvalitet og originalitet, men et spil kan også være væsentligt fordi, det har været omdrejningspunkt for intens debat eller formår at kombinere kendte teknikker på en måde, som hæver spillet langt op over dets mere originale inspirationskilder, fortæller Jonas Heide Smith.

Udviklingen inden for spilverdenen går uhyre hurtigt, og derfor er de udvalgte titler ikke nødvendigvis spil, som alle skal sætte sig ned og spille. Tanken er, at de tyve spil skal fortælle noget helt essentielt om spiludvikling gennem tiden.

- Hvert spil har naturligvis sin tid men dem, der står tilbage byder hver i sær på noget ganske særligt. Vil man forstå spilmediet er det efter vores opfattelse disse tyve spil man skal kende, siger Jonas Heide Smith.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere