Alvorligt sikkerhedshul i Word

Microsoft advarer mod et sikkerhedshul, der berører mange versioner af tekstbehandlingsprogrammet Word. Der er endnu ikke en patch klar. Microsoft opfordrer til stor forsigtighed.

Microsoft har rapporteret om ny 0-dags sårbarhed, der rammer mange versioner af virksomhedens tekstbehandlingsprogram, Word.

Sårbarheden kan lede til afvikling af arbitrær kode i systemets hukommelse.

Derved kan angriberen tildele sig de samme brugerrettigheder som brugeren af den lokale maskine. Brugere med mange rettigheder er således udsat for den største risiko.

For at angrebet føres ud i livet, skal brugeren åbne den inficerede word-fil, der ofte vil florere tilknyttet til en e-mail.

- Vi har set flere lignende tilfælde, der benytter samme teknik, siger Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS. Antivirusproducenterne er ved at udvikle signaturer, der kan fange dokumentet, men langt de færreste fanger i øjeblikket den ødelæggende kode.

- Man bør derfor være varsom med at åbne dokumenter fra ukendte afsendere indtil, der kommer en patch fra Microsoft.

Også Microsoft opfordrer til, at man er uhyre påpasselig med at åbne filer fra både kendte og ukendte afsendere.

Berører mange versioner af Word

Sikkerhedshullet kan have betydning for brugere af Microsoft Word 2000, Microsoft Word 2002, Microsoft Office Word 2003, Microsoft Word Viewer 2003, Microsoft Word 2004 til Mac og Microsoft Word 2004 v. X til Mac.

Microsoft Works-pakkerne er også berørt, da de indeholder Word. Her gælder advarslen for versionerne 2004, 2005 and 2006

Alarmen kommer blot en uge før virksomhedens udsender patch-pakken for december. Der er ingen forlydender om Word-problemet bliver løst i den pakke, eller om der kommer en opdatering uden for den normale patch-cyklus.

Microsoft er i højt beredskab og Microsoft Security Response Center har således aktiveret netværket af antivirus- og sikkerhedsfirmaer for at få udviklet en softwareopdatering hurtigst mulig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere