Politikere: Kartel-lovgivning nødvendig nu

A.P Møller - Mærsks kartelaftale med IBM understreger, at der er brug for at lovgive på området, mener en stribe politiske partier. Virksomhederne kan tilsyneladende ikke selv finde ud af regulere, lyder det.

Det vækker harme fra politisk side, at A.P. Møller-Mærsk i forbindelse med salget af Mærsk Data til IBM i 2004 indgik en hemmelig aftale, der skulle hindre efterfølgende medarbejderflugt fra Mærsk Data.

- Det er slet ikke i orden med aftaler, som de ansatte ikke har kendskab til, siger Thomas Adelskov, Socialdemokraternes arbejdsmarkeds-ordfører.

Behov for lovgivning

Han finder det "fuldstændigt urimeligt og uacceptabelt", at medarbejdere ikke er bekendte med og ikke har haft mulighed for at forholde sig til hemmelige aftaler, der influerer på deres karriere og fremtidige ansættelsesmuligheder.

- Der er behov for lovgivning, fordi det åbenbart ikke er muligt at få virksomhederne til selv at administrere aftalerne inden for fornuftige rammer, slår han fast.

Samme holdning har Jørgen Arbo-Bæhr, arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten.

- Det aktualiserer, at vi skal have et lovindgreb, så man sikrer, at ansatte får bedre muligheder for frit at vælge deres arbejdsplads, siger han.

Frivillighed virker ikke

Også Elisabeth Geday, arbejdsmarkedsordfører for Det Radikale Venstre, fastholder kravet om lovgivning.

- Jeg vil starte med at sige til A.P. Møller og IBM, at de skulle de tage at få afskaffet de hemmelige aftaler så hurtigt som overhovedet muligt, siger Elisabeth Geday.

Hun tror i bund og grund ikke på, at man kan komme de hemmelige aftaler til livs ad frivillighedens vej, som nogen af de andre partier, blandt andet Dansk Folkeparti, har appelleret til.

- Der skal lovgivning til, siger Elisabeth Geday.

Hun mener, at virksomhederne vil fortsætte med aftalenerne, så længe det er gratis at binde medarbejderne.

- Men samlet set er det ren gift for arbejdsmarkedet, fordi folk ikke kan flytte sig derhen, hvor udfordringerne og vilkårene er de bedste, siger hun.

Moralsk forkasteligt

Elisabeth Geday finder det moralsk forkasteligt, at man går ind og binder andre mennesker til en bestemt arbejdsplads, uden overhovedet at fortælle dem om det eller betale kompensation.

- Hvis man ønsker at binde en medarbejder med en klausul af den ene eller anden art, så har man også muligheden for at gøre det i dag, men man skal bare være indstillet på at betale for det, siger hun.

Partier: Fusioner og opkøb ingen undtagelse
It-brancheorganisationerne ITEK og IT Branchen har tidligere meldt ud, at hemmelige aftaler kan være i orden i særlige tilfælde, som for eksempel fusions- og opkøbssituationer.

Det kan hverken Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre eller Enhedslisten dog acceptere.

Ifølge Jørgen Arbo-Bæhr er det fuldstændigt latterligt, fordi der er regler i funktionærloven for præcist hvordan, man kan lave klausuler, hvis man har nogen medarbejdere, som man meget gerne vil have bliver i virksomheden.

- Derfor er der ingen fornuftig grund til denne her hemmelighed. Det er efter min mening bare en omgåelse af loven, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere