Sun slipper Java fri som open source

Efter årelange debatter er Sun Microsystems klar til at frigive Java som åben kildekode.

Mandag klokken 15 dansk tid bliver det officielt. Sun frigiver Java under version 2 af General Public License (GPLv2).

På den Sun-hostede webside java.net kan interesserede således hente koden til Java Micro Edition (Java ME), der henvender sig til mobilplatformen og Java Standard Edition (Java SE) til desktop-applikationer.

Open source-plan

Frigivelsen af de vigtigste programmer i Java-miljøet betyder, at alle kan skabe nye eller udvikle modificerede udgaver af disse programmer.

- Det er en del af vores strategi om, at alle vores produkter skal ud som open source. Vi mener, at det er en kæmpefordel for alle parter og et skridt, der vil gøre Java endnu bedre og udbredt, fortæller Peter Lange, marketingchef for Central og Nordeuropa hos Sun.

Koden er blevet gennemgået med en tættekam for ikke at komme på kant med rettigheder og forpligtigelser.

Sun bevarer dog stadig retten til varemærket Java, og før nogen kan anvende navnet, skal deres produkt testes og godkendes af Sun.

Godt set

Også open source-folket er begejstret for Suns beslutning, og ser store værdier i en frigivelse af produktet.

- Det er godt set af Sun. For at forblive i front er en åbning som denne nødvendig. Software bliver mindre og mindre værd, det er de produkter og services, der ligger rundt om produktet som har værdi, siger Morten Kjærsgaard, Formand, Foreningen for Open Source Leverandører i Danmark.

- Det er en god ide at åbne sine snitflader og arkitektur, og selv Microsoft har set nødvendigheden af åbenhed, hvilket samarbejdsaftalen med Novell er et godt eksempel på, siger Morten Kjærsgaard.

Java er et af de mest benyttede programmeringssprog, og Sun anslår at der er 4,5 millioner Java-udviklere i verden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere