Stor forskel på prisen for online-backup

Online-backup kan koste alt fra ingenting til over en krone per megabyte om året, viser et markedstjek, som Computerworld har foretaget blandt en række danske udbydere.

Det handler om at se sig for, hvis man vil købe sig sikker backup på nettet, for der er stor forskel på, hvor meget det koster at købe en gigabyte plads som online backup på nettet.

Det viser et markedstjek, som Computerworld har foretaget blandt 10 danske selskaber, der sælger krypteret online-backup via nettet.

Tjekket viser, at priserne varierer fra ganske gratis til mere end 1.000 kroner om året per gigabyte.

Samme sikkerhed

Vi begynder hos ScanNet, der kræver 89 kroner om måneden for en gigabyte plads. Og så er der ikke engang betalt moms.

Den rare supporter fortæller i telefonen, at beløbet er helt fair, når der nu bliver beskyttet mod tyveri, brand og strømsvigt.

ScanNet har også en høj oppetid, lyder det, og supporten skulle være helt i top.

Alligevel virker det mærkværdigt, at Nordic Backup kan tilbyde det samme til 19 kroner om måneden. 70 kroner under ScanNet.

Samme melding

Det bliver ikke mindre mærkværdigt af, at de to selskaber bruger samme backup-program, Ahsay, og at også Nordic Backup mener, at der bliver beskyttet mod alskens ulykker.

Morten Westerberg, administrerende direktør i Nordic Backup, peger på, at selskabet ikke tjener så meget per kunde, men i stedet går efter at få mange kunder.

– Mange af vores konkurrenter går efter mellemstore og større virksomheder. Derfor sætter de deres priser højere og bruger også penge på call'ere. Vi er ikke tilfredse med 500 større kunder, men går efter det store volumenmarked, siger han.

Desuden er det muligt at holde omkostningerne nede ved at spare på markedsføringen, mener han.

Få pladsen gratis

Men vi kan også få vores online-backup helt gratis.

Hos Norcube kan vi få fem gigabyte plads kvit og frit, men så forbeholder selskabet sig også ret til at fastsætte en pris med 30 dages varsel.

Mere sikkert virker det at bestille sin plads hos ERP-selskabet Mamut. Her kan vi downloade programmet Mamut Teamwork gratis.

Vi får godt nok kun 250 MB gratis softwareplads, men vi kan altid købe os til fem gigabye plads for 49 kroner om måneden.

Lyder dyrt

Landechef Michael Brahe vil helst ikke udtale sig om andres priser, da han ikke har indsigt i deres produkter.

– Men når det gælder grundydelsen online backup, så lyder en krone per megabyte dyrt, siger han.

Måske skulle man i stedet vælge en storage-løsning.

Her skal vi selv up- og downloade filer, så det må da give en besparelse?

Faktisk ikke. Hos e-Boks koster en gigabyte 595 kroner om året.

– Det er et valg. Vil vi slås med dem, der forærer det væk, eller vil vi ikke. Det vil vi ikke, siger direktør Henrik Andersen.

Så meget koster en gigabyte krypteret backup-plads:

Norcube (fem gigabyte).
Gratis (forbeholder sig ret til at fastsætte en pris med 30 dages varsel).

Nordic Backup.
228 kroner.

Backuphuset.
516 kroner.

Mamut (fem gigabyte).
588 kroner.

ITeksperten.
588 kroner.

E-boks (storage, intet backupsoftware med i prisen).
595 kroner.

ScanNet.
1.069 kroner.

Danhost (to gigabyte).
1.188 kroner.

Databoks.
1.620 kroner + 499 kroner i oprettelse.

NEM computer (fem gigabyte).
3.300 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere