Chr. Rovsing klar med endnu en børsnotering

En af dansk it's gamle kæmper, Christian Rovsing, forventer, at en børsnotering af softwarevirksomheden Rovsing udover at indbringe 60-70 millioner kroner kan blive en murbrækker til amerikanske og europæiske kunder.

Christian Rovsing, der er en af de absolutte veteraner i den danske it-branche går på børsen med softwarehuset Rovsing A/S, og det er ikke den karismatiske it-pioners første entre på børsen.

Tilbage i 1994 var Chr. Rovsing medstifter af batteriproducenten Danionics, der blev noteret på Københavns Fondsbørs i januar 2001. Rovsing selv sad som bestyrelsesformand i selskabet frem til 2000.

Mellem 60 og 70 mio.

Børsnoteringen af Rovsing A/S, der ventes at indbringe mellem 60 og 70 millioner kroner, skal ifølge bestyrelsesformand Søren Anker Rasmussen også tjene som en døråbner til amerikanske og europæiske kunder inden for rumfarts- og automobilindustrien.

- Vi tager de erfaringer og den viden, vi har fra forsvarsindustrien, og tilbyder den til forsvars- og bilindustrien. Biler vil i fremtiden have over 100 software-komponenter, der skal spille optimalt sammen. Og det er netop vores styrke, siger Søren Anker Rasmussen til Børsen Nyhedstjeneste, BNT.

Signal om seriøsitet

Virksomheden er forholdsvis stærk rent finansielt, men vil gerne børsnoteres for at sende et signal om seriøsitet til de betydende kunder både i Europa og i USA.

Derfor sker børsnoteringen heller ikke på en af de mindre børser, men på Københavns Fondsbørs - OMX.

De seneste år har selskabet Rovsing præsteret en årlig vækst på 20-30 procent.

Omsætningen er især kommet fra opgaver løst for den europæiske rumindustri, med European Space Agency (ESA) som den største kunde.

Rovsing deltager gennem samarbejdet med ESA i udviklingen af det europæiske navigationssystem Galileo og en europæisk rumfærge.

Virksomhedens speciale er test af softwaresystemer, og den har i sit CV referencer til både Nato og CERN.

Student fra Vestre Borgerdyd

Christian Rovsing blev født i 1936 og var fra 1963 han direktør for Christian Rovsing A/S, der gik konkurs i 1984. En del aktiviteter blev ført videre i Christian Rovsing af 1984 A/S og andre virksomheder.

Blandt de mere kendte danske it-virksomheder, som havde deres rødder enten i Rovsing-medarbejdere eller i teknologier, der oprindeligt var udviklet hos Rovsing, var for blot at nævne nogle CRI, CMA, Dataco, Olicom, Cocom, Procos, Uniras og Scanview.

Prominente forhenværende

Også en række Rovsing-medarbejdere blev i de følgende år markante it-topchefer og iværksættere.

Det gælder blandt mange andre tidligere formand for IT-Brancheforeningen Claus Jepsen (CMA), Lars Stig Nielsen (Olicom), Asbjørn Smitt (Olicom, Contex), Steen Hansen, Jens Langeland Knudsen og Chris Krishnaswamy (CRI), Søren Anker Rasmussen (Procos), Jørgen H. Nielsen (Seven Technologies), Samir Lehaff (TouchWave), Jørgen Balle (Oracle Danmark), Jørgen Staal (Enator) og Ragnar Norddahl (Apollo Computer, Tata).

Udbudsprisen for de nye aktier bliver 10,65 kroner per aktie, og selve salgsperioden løber fra 13. til 24. november. Børsprospektet er tilgængeligt i dag, og startdatoen for aktiernes frie handel bliver sandsynligvis 5. december.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.