Mobilen er et potentielt spilmekka

Markedet for spil til mobiltelefoner er i voldsom vækst, og både spilproducenter og forlag pumper penge i de små mobile spil. Skal de for alvor begynde at lugte af guld, er der dog behov for tættere samarbejde i branchen.

Antallet af spil til mobiltelefoner er nærmest eksploderet i de senere år, og det samme gør kvaliteten af spillene, efterhånden som nye og mere avancerede mobiler rammer markedet.

Analysehuset Informa Telecoms & Media offentliggjorde for få uger siden en større rapport om mobilspil-markedet, der viser, at der vil blive omsat for 14,5 milliarder kroner i 2006.

Det tal vil ifølge Informa være steget til 43,4 milliarder kroner i 2011, og den slags prognoser får stadig flere spilfirmaer og spilforlag til at pumpe penge i de mobilspil.

- Det er helt sikkert en vigtig del af vores forretningsudvikling fremover. Det er noget, vi har specifikt fokus på på studiesiden og med hensyn til marketing og strategi, siger Thue Christiansen, der er landechef hos Electronic Arts i Danmark.

Forlag satser stort

Netop Electronic Arts har med EA Mobile valgt at satse stort på spil til mobiltelefoner.

I dag udkommer de fleste kendte spiltitler, som for eksempel Need for Speed og Fifa, også til mobil-platformen.

- Spillene koster kun mellem 30 kroner og 70 kroner, men når vi kigger på blandt andet det nordiske marked, hvor der er så mange mobiltelefoner af høj kvalitet, er der helt afgjort et forretningspotentiale i det, forklarer Thue Christiansen.

Men selv om mobilspil-markedet er vokset markant i de senere år, er markedets potentiale langt fra udnyttet.

I øjeblikket er det ifølge analysehuset Informa nemlig kun omkring fem procent af alle mobilabonnenter, der bruger mobilen til at downloade spil.

Skal man have fat i de mere attraktive 95 procent, skal der skabes et tættere samarbejde mellem mobiloperatørerne og spilvirksomhederne, lyder vurderingen.

- Der er stadig rigtig mange mennesker, man ikke når med mobilspillene, og det skyldes blandt andet, at hele forhandlerleddet og marketingsleddet ikke er ordentligt på plads. De fleste er ikke bevidste om, at spillene findes, og de ved slet ikke, hvordan de kan købe og downloade dem, forklarer Chris Coffman, senioranalytiker hos Informa Telecoms & Media og forfatter til en rapport om netop mobilspil-markedet.

Danske supermodeller på mobilen

Det er den slags barrierer, der gør, at det helt store gennembrud endnu lader vente på sig.

Hos det danske spilfirma watAgame fortæller administrerende direktør Henrik Riis, at en måling har vist, at cirka 60 procent af de brugere, som watAgame har til sit seneste spil, slet ikke er i stand til at downloade det til mobilen, fordi den ikke er sat rigtigt op til for eksempel WAP.

I stedet bliver det spillet på internettet.

Meget frustrerende at se

- Det er meget frustrerende at se, at der er en kæmpe masse af mobiltelefonbrugere derude, men at en stor del af dem kan slet ikke hente et spil ned til mobilen, fordi den ikke er sat rigtigt op, siger Henrik Riis.

Spillet fra watAgame hedder goSupermodel, og konceptet er, at man kan spille sig frem til en karriere som supermodel ved at danne netværk med andre piger og pleje sit udseende.

Ifølge Henrik Riis har goSupermodel, der henvender sig til piger mellem 10 og 15 år, en potentiel målgruppe på omkring 200.000 i Danmark, og med 40.000 unikke besøgende om måneden har spillet på mindre end et år – trods de nævnte barrierer - allerede bidt sig godt fast hos de unge piger.

Kæmpe potentiale

Chris Coffman fra analysehuset Informa ser de næste fem år som afgørende for mobilspil-industrien. I den periode skal både mobiloperatører og spilvirksomheder blive bedre til at sælge spillene.

Blandt andet skal det være meget mere overskueligt, når forbrugerne via mobiltelefonen forsøger at downloade et spil.

- Man skal måske satse på færre titler, så man har en mere grundig beskrivelse af de enkelte spil med tekst og billeder og på den måde bliver bedre til at overbevise folk om, at det er noget, det er værd at bruge penge på, siger Chris Coffman.

Informas analyser viser til gengæld, at mobiltelefonen har et kæmpe potentiale som platform, fordi næsten alle mennesker i de vestlige lande har en, og fordi man konstant har mulighed for at være online med mobiltelefon og på den måde købe nye spil.

- Det vil nok ikke blive lige så stort som konsolmarkedet, men der er helt klart en masse penge at hente, og det er også derfor, at en virksomhed som Electronic Arts satser på det, siger Chris Coffman.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere