Endnu engang rammes de elektroniske patientjournaler af problemer. Denne gang så markant at flere års udviklingsarbejde skrinlægges.
Hovedstadens Sygehusfællesskab har droppet samarbejdet med Acure og WM-data om det kliniske procesmodul til HS' elektroniske patientjournaler.
Forsinkelser på tre år betød, at modulet først kunne være klar i midten af 2008, og det har ført til, at parterne er blevet enige om at stoppe samarbejdet.
Må tilbagebetale ydelser
Københavns Amt og HS har har nu indgået et forlig med WM-data og Acure, som betyder, at de to firmaer skal betale et ukendt forligsbeløb, samt tilbagelevere modtagne ydelser. Direktør Kim Rosenkrans fra Acure vil ikke udybe de oplysninger.
Kim Rosenkrans oplyser, at firmaets andre EPJ-aftaler ikke berøres af det afbrudte samarbejde omkring det kliniske procesmodul.
Det var har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Hovedstadens Sygehusfællesskab eller WM-data