Diskret webbrowser er en fuser

Programmet Browzar har fået massiv omtale som en webbrowser, der kan slette alle spor efter brugeren, men et nærmere kig viser, at programmet tager munden for fuld.

Alverdens medier bragte i sidste uge historien til torvs om webbrowseren Browzar, der kunne slette alle spor efter brugerens websurfing.

Nu viser det sig imidlertid, at det er så som så med den beskyttelse af privatlivet, som Browzar umiddelbart lovede.

Browzar er ikke en selvstændig browser baseret på sin egen kode. Der er i stedet tale om en "skal" til Microsofts Internet Explorer.

Sikkerhedsmæssigt er Browzar altså ikke mere sikker end den version af Internet Explorer, den installeres oven på.

Den vigtigste funktion ved Browzafr skulle dog være, at den automatisk slettede alle midlertidige filer, cookies og historik, så andre brugere ikke kunne se, hvilke websteder der havde været besøgt.

Efterlader visse filer

Ifølge bloggeren Scott Hanselman viser en nærmere undersøgelse af Browzar imidlertid, at den stadig efterlader visse filer på systemet, der kan afsløre brugeren.

Samtidig antydede manden bag Browzar, Ajaz Ahmed, der stiftede den britiske internetudbyder Freeserve, at softwaren også hjalp med at beskytte personlige oplysninger, der ellers bliver indsamlet af websteder.

- Datasikkerhed er et voksende problem. Episoden med AOL understreger det problem, at nogle af de ting, folk søger efter, er meget personlige, sagde Ajaz Ahmed i forbindelse med lanceringen.

Han refererede dermed til episoden, hvor AOL ved en fejl lagde en fil med over 600.000 brugeres søgninger ud på selskabets hjemmeside.

Browzar-softwaren gør imidlertid ikke noget, der forhindrer websteder i at indsamle statistiske oplysninger om brugerne.

Som om Browzar ikke allerede var gået fra hype til træls sidevind, så er der mere omslag i vejret på vej, efter flere har rejst kritik af browserens måde at vise sponsorerede links.

Browzar er gratis og bygger på en forretningmodel, hvor brugerne kan benytte startsiden eller et særligt søgefelt.

Softwaren udnytter Yahoos Overture til at vise sponsorede links sammen med søgeresultaterne, men i modsætning til de fleste større kommercielle søgetjenester, er de betalte links blandet sammen med de reelle søgeresultater.

Det har fået flere kritikere til at stemple Browzar som en mild form for adware.

Overhoveder ikke adware

- Det er overhovedet ikke adware. Ligesom enhver søgemaskine har Browzar sponsorerede links, siger Ajaz Ahmed til BBC.

Han fastholder, at softwaren stadig er det bedste alternativ for ikke-tekniske brugere i forhold til de funktioner til sletning af historik og midlertidige filer, der findes i andre webbrowsere som eksempelvis Firefox.

Relevante link

Browzars hjemmeside

Scott Hanselman om Browzar




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere