ComX tvinger kunderne til bredbånd

Fiber-firmaet ComX dropper 512Kb-forbindelserne og gør i stedet to megabit til det mindste abonnement for kunderne. Dermed stiger prisen fra 49 kroner til 110 om måneden for adskillige tusinde kunder.

Mere end 10.000 ComX-kunder får fra 1. september fordoblet prisen for deres internet-forbindelser.

Kort tid efter, at ComX lokkede med 49 kroner om måneden for en 512 kb forbindelse, tvangs-hæver ComX nemlig både prisen og forbindelsen, der fremover bliver på to mb, mens prisen bliver 110 kroner om måneden.

Det skal være ægte bredbånd

Det sker, efter at ComX i længere tid har øget kundekredsen ved at kunne tilbyde de meget billige internetforbindelser.

- Vi mener ikke, at vi kan supportere de tjenester, vi gerne vil, hvis vi ikke har ægte bredbånd, forklarer Nils Overgaard om opgraderingen.

I kundebrevet skriver ComX blandt andet, at det er DR’s nye net-tv og det, at man kan være i tæt kontakt med familien og vennerne via webkamera, der er fordelene ved en 2Mb forbindelse frem for 512 Kb.

Afviser bondefangeri

Ifølge administrerende direktør Nils Overgaard skal over 10.000 kunder nu gå fra at betale 49 kroner om måneden til 110 kroner. ComX har i alt omkring 30.000 kunder.

- Men der er vel også kunder, som godt kunne tænke sig at fortsætte med 512Kb til kun 49 kroner?

- Det vil der være, indtil de opdager den kvalitetsforskel, der er i den optimerede båndbredde. De services, som vi skal transmittere i fremtiden, kræver simpelthen 2Mb, forklarer Nils Overgaard.

- Er det ikke bare et smart forretningskneb, at I nu hæver prisen til 110 kroner efter at have kørt kampagner med internet til 49 kroner?

- Nej, og oven i internetforbindelsen får folk jo også en sikkerhedspakke, så vi sikrer os, at de installationer, der bliver lavet, kører optimalt med både anti-virus og anti-spyware.

- Men er det ikke bondefangeri, at I tvinger folk til at betale 110 kroner, når de blev kunder, fordi de kunne få en opkobling til 49 kroner?

- Det mener vi ikke, at det er. Vi mener tværtimod, at det her er et bevis på, at ComX ønsker at være på teknologisk forkant og er med til at sikre, at kunderne reelt kan bruge de tjenester, der er på nettet. Vi opfatter de bestemt ikke som bondefangeri, for det er en del af det, der sker på markedet, forklarer Nils Overgaard.

Kunderne er fritstillet

Hos Teleankenævnet oplyser Sekretariatschef Marianne Bundgaard, at ComX rent juridisk har ret til at hæve prisen.

- Men kunderne skal have mulighed for at opsige abonnementet, også selv om de stadig befinder sig i den seks måneders bindingsperiode, forklarer Marianne Bundgaard.

- Det er selvfølgelig besværligt for kunderne at skulle opsige abonnement, men så længe virksomheden følger reglerne og giver kunderne mulighed for at træde ud af aftalen, er de i deres gode ret til at hæve prisen, udtaler Marianne Bundgaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere