It-implementering koster kassen hos Mærsk

De seneste dages værditab for A.P. Møller-Mærsk forklares delvist med it-problemer. Udrulningen af nye ERP-systemer på globalt plan samtidig med integrationen af det opkøbte rederiet P&O Nedlloyd har været for krævende.

Hver for sig havde det ikke givet de store problemer. Men for A.P. Møller-Mærsk Gruppen er integrationen af det opkøbte rederi P&O Nedlloyd samtidig med udrulningen af it-løsninger på globalt plan blevet for stor en mundfuld.

Samlet har A.P. Møller-Mærsk Gruppen tabt mere end 18 milliarder i værdi i løbet af tirsdagen, efter det kom frem, at blandt andet it-problemer har været årsag til fejl i container-trafikken.

- Vi begyndte udrulningen af nye booking-, fragtrate- og faktureringssystemer i 2005, og desværre var de ikke som planlagt færdigudrullet og implementeret hos Maersk Line, da vi overtog P&O Nedlloyd, siger direktør Ejvind Kolding, A.P. Møller-Mærsk.

Han henviser til, at det har været en større udfordring end forventet at være midt i en global systemudrulning og samtidig at integrere to meget store organisationer.

Endvidere har den oprindeligt skitserede løsning ganske enkelt vist sig at være for ambitiøs på visse områder, hvor kravet til tilgængeligheden af data har været for stor.

- Vi har simpelthen på enkelte områder været for ambitiøse i forhold til, hvilke data vi har kunnet forvente leveret fra verden omkring os, siger Ejvind Kolding.

Han understreger, at it-problemerne ikke er relateret til den storstilede SAP-implementering, som rederigruppen har sat i gang.

Problemerne er knyttet til booking-, fragtrate- og faktureringssystemer, som A.P. Møller-Mærsks containerrederi Maersk Line i sin tid har bestilt hos Mærsk Data, og som IBM efter overtagelsen af Mærsk Data har gjort færdigt.

- Vi er meget glade for systemerne, og vi tror, at de vil give os store brancherelaterede fordele i forhold til at øge effektiviteten og sikre bedre kundebetjening, når vi får det hele til at køre optimalt, siger Ejvind Kolding.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere