TDC-server bag Spamcop’s tremmer

En mailserver hos TDC er et par gange i de sidste dage havnet på en antispam blackliste hos Spamcop. Serveren er fri igen.

Antispam blacklisten Spamcop har de sidste dage puttet en af TDC’s mailservere bag digitale tremmer.

Det betyder, at virksomheder og private, som benytter Spamcop-filteret, ikke har kunnet modtage fra et ukendt antal TDC-mailadresser.

- Vi ved ikke hvorfor vores server er havnet på listen. Men det er en mulighed at en virusinficeret pc bruger serveren som mailrelay til at sende spammails fra, siger Ib Konrad Jensen fra TDC’s presseafdeling

Spamcop er ifølge Ib Konrad Jensen en selvbestaltet antispamliste, som it-administratorer bruger til at sortere spam fra mailbunkerne.

24 timers blacklistning

Men hvor man som udbyder kan slå sig i tøjret og på den måde komme af blacklister som eksempelvis SORBS, så kan firmaerne ikke komme af Spamcops liste, før der er gået 24 timer, forklarer Ib Konrad Jensen.

Servere havner på listen på grundlag af indberettede klager fra brugerne.

Og først når der er gået et døgn uden nye klager, slipper Spamcop serveren igen.

- Men der er vigtigt at understrege, at problemet kun rammer dem som bruger Spamcop som filter på deres mailservere, siger Ib Konrad Jensen.

Spamfilteret bruges af it-chefer, som beslutter for at matche indkommen mail op mod blacklisten for at begrænse antallet af spammails.

Kan give problemer

- Vores holdning er, at man skal passe frygtelig meget på med at bruge denne type service. Det kan have nogle uheldige konsekvenser, siger Ib Konrad Jensen.

TDC har ikke noget overblik over, hvor mange kunder problemet har berørt.

Men TDC vil nu overveje om vil være en mulighed at oplyse om eventuelle blackliste-problemer under firmaets oplysninger om driftsstatus på hjemmesiden, fortæller Ib Konrad Jensen.

TDC-serveren blev senest fjernet fra Spamcops liste i morges, men var altså blacklistet hele dagen i går.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere