DK-Hostmaster viser anonyme domæneejere

Med den nye domænelov er mange danske ejere af domænenavne på vej til at miste deres anonymitet. DK-Hostmaster vil fremover kræve, at brugerne også optræder anonyme i CPR-registeret.

Tusindvis af danske domæneejere må fremover finde sig i at få både deres navn, adresse og telefonnummer vist offentligt på nettet, selv om de har bedt om at være anonyme hos DK-Hostmaster.

En ny domænelov trådte i kraft fra årsskiftet, og den betyder, at domæneejere kun kan bede om anonymitet, hvis anden lovgivning kræver det.

DK-Hostmaster står for administrationen af domænenavne i Danmark.

Organisationen har valgt at fortolke loven således, at der fremover kræves anonymitet i det Centrale Personregister (CPR), hvis folk også vil være anonyme ved opslag på DK-Hostmasters hjemmeside.

- Lige nu har vi mange stående, der er anonyme, bare fordi de har bedt om det, men den går ikke fremover, fortæller Per Kølle, administrerende direktør for DK-Hostmaster.

Virksomheder afsløres

Han anslår, at omkring 60.000 domæner er dækket af anonymitet. Omkring halvdelen af dem ejes af virksomheder, som alle vil miste deres anonymitet fremover.

De resterende 30.000 personer skal DK-Hostmaster nu i gang med at kontakte, så de får mulighed for at søge anonymitet i CPR-registret, før deres personoplysninger vises på nettet.

- Man skal ikke kunne skjule sig. Hvis man vil have et domænenavn, skal man også være parat til at vise omverdenen, hvem man er, siger Per Kølle om den nye lovgivnings motiver.

Whois bliver anonym

Ifølge lovgivningen vil det fortsat være muligt at få udleveret navne og adresse på selv anonyme domæneejere ved at klage til Klagenævnet for Domænenavne.

De nye danske regler kommer, mens den internationale domæne-administrator ICANN netop har stemt for at gå den modsatte vej.

Et flertal af udvalget ansvarlig for Whois-databasen har bestemt, at det fremover blot skal være en teknisk ansvarlig - for eksempel en hosting-udbyder - der står i registreret.

Flere advokater og organisationer frygter, at det vil blive meget sværere at komme svindel til livs, hvis forslaget gennemføres.

Relevante link

Lov om internetdomæner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere