Cd fra TDC Bredbånd giver virus-alarm

En installations-cd fra TDC Bredbånd får hårene til at rejse sig på kunderne. Cd’en indeholder nemlig virus, siger antivirusprogram.

Uhyggeligt billigt bredbånd. Sådan står der i reklamen for TDC’s nyeste produkt, som tilbyder kunderne internet via en 160/128 kilobit forbindelse.

Og nu spreder uhyggen sig til andet end prisen.

Flere kunder har nemlig oplevet virusadvarsler fra deres antivirusprogram, når de stopper installations-cd’en til TDC’s bredbåndsløsning i computeren.

Problemet er ifølge kunderne, at antivirusprogrammet AVG Anti-Virus Free edition finder filen Win32/Resur.F på cd’en.

Filen er en såkaldt dropper, som kan hjælpe til med at installere uønskede filer på modtagerens pc. Den er klassificeret som farlig.

Falsk positiv

- Hvis sådan en fil ligger på cd’en, har den intet at gøre der. Den skal væk. Enten er det teleselskabet eller det firma, som har trykt cd’en, som har en brist i deres virusopdatering, siger Frank Andersen, driftsansvarlig hos it-sikkerhedsfirmaet Digicure.

Flere sikkerhedseksperter mener imidlertid, at der kan være tale om en såkaldt falsk positiv, hvor antivirusprogrammerne ved en fejl opfatter en fil på cd’en som en virus.

- Et antivirusprogram kan også tage fejl. Jeg er af den ganske fulde overbevisning, at når TDC sender noget ud, har de også kontrolleret det, siger Preben Andersen, direktør i sikkerhedsorganisationen DK-Cert.

Scan med flere programmer

Problemet med falske positiver kan undgås, hvis firmaer som sender cd’er ud på markedet, husker at skanne deres produkt med en række forskellige antivirusprogrammer, så de ved, hvordan kundernes pc vil reagere.

Det fortæller Ulf Munkedal fra Fort Consult.

Falske positiver opstår eksempelvis, når et antivirus-program scanner et andet antivirus-program.

Hvis softwaren ikke scanner hele bitrækken, kan der opstå match, som får antivirusprogrammet til at tro, at der er tale om en virus.

- Det her er et problem, uanset om der er virus på cd’en eller der er tale om en falsk positiv. Det gør jo folk bange, at et virusprogram fortæller, at der er virus, siger Ulf Munkedal.

Ingen virusfund

TDC Bredbånd har hele formiddagen testet selskabets installations-cd for virus og har ikke fundet noget på den. Det fortæller direktør for TDC Privat, Gert Rieder.

- Vi har testet med Symantec, Norton, Mcafee og andre programmer, som man kan hente online. Og vi har intet kunne finde, siger Gert Rieder.

Kun med netop AVG Anti-Virus Free edition har TDC fundet en virusadvarsel.

- Som jeg har fået at vide, er det noget som relaterer sig til Windows 95. Derfor er vi rimelig sikre på, at det er en fejl i algoritmen i AVG programmet og ikke noget andet. Vores leverandør har haft fat i leverandøren af AVG for at få udbedret den del af det, siger Gert Rieder.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor mange cd’er, der er trykt, eller hvor mange kunder problemet vedrører.

Computerworld har forsøgt at kontakte Grisoft som udgiver AVG Anti-Virus Free edition, men firmaet har ikke ikke reageret på henvendelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere