TDC lancerer IP-telefoni til 129 kr. om måneden

TDC lancerer i næste uge omsider IP-telefoni til selskabets bredbåndskunder. Både mobil- og udlandspriser er dog uændrede, og det bliver ikke muligt at tage bredbåndstelefonen med til udlandet.

Kvalitet bliver det helt store nøgleord, når TDC efter flere udskydelser i næste uge lancerer IP-telefoni til selskabets omkring én million bredbåndskunder.

Både priserne for at ringe til mobiltelefoner og udlandet bliver nemlig det samme som ved traditionel fastnettelefoni. Det samme gør priserne for at oprette og flytte sit telefonnummer.

Ubegrænsede opkald

Besparelsen skal kunderne i stedet hente på, at de for 129 kroner om måneden kan ringe ubegrænset til andre fastnettelefoner. Det er en månedlig besparelse på 70 kroner i forhold til traditionel fastnettelefoni.

Bredbåndstelefoni gør det muligt for TDC's kunder at droppe den normale fastnetforbindelse og i stedet bruge bredbåndslinjen til at ringe over.

En adapter gør, at man kan bruge sin traditionelle fastnettelefon til at ringe med og derfor ikke behøver at tænde en computer for at foretage opkald.

Alle telefonstik kan anvendes

Samtidig bliver det med TDC's løsning muligt at benytte alle eksisterende telefonstik i husstanden.

Det kræver dog for størsteparten af kunderne, at de skal betale for at få en TDC-tekniker på besøg.

- Vi ligger lidt dyrere, men det har jeg ikke noget problem med. Vi leverer et andet produkt med en bedre kvalitet og med en bedre service. Kunderne er parate til at betale, siger Gert Rieder, direktør for TDC Privat.

TDC garanterer også, at telefonen kan spores ved alarmopkald til 112.

Det har dog den ulempe, at man ikke kan tage sit telefonnnummer med sig rundt i landet eller til udlandet, som det er tilfældet med mange af TDC's konkurrenter.

I så fald ville TDC heller ikke kunne garantere for kvaliteten af samtalen.

Naturligt tillægsprodukt

Gert Rieder afviser, at TDC lancerer bredbåndstelefoni for at forsvare sig mod de mange konkurrenter, som satser på IP-telefoni til private.

- Det her er ikke et forsvarsprodukt fra at miste kunder til fremmede, men et naturligt tillægsprodukt til bredbånd. Det kommer til at give os en endnu større markedsandel på bredbånd, siger Gert Rieder.

TDC benytter samme Cisco-platform som til TDC Kabel TV til at producere telefonidelen. TDC Kabel TV lancerede IP-telefoni i maj sidste år og har siden fået i størrelsesordenen 6.000 kunder.

Omkring 2012 forventer TDC, at samtlige selskabets to millioner fastnetkunder benytter sig af IP-telefoni.

TDC lancerer i første omgang to typer af bredbåndstelefoni, hvor man betaler 109 og 129 kroner for fri tale til danske fastnetnumre i henholdsvis dagtimer og døgnet rundt. TDC forventer, at de fleste kunder vil vælge den dyrere løsning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

06. januar 2025 | Læs mere


PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere