Første virus rammer Mac OS X

Antivirusfirmaer har fundet de første eksemplarer af en virus udviklet specifikt til Apples Mac OS X. Virussen spreder sig via iChat og kan ødelægge programfiler.

Den første virus udviklet specifikt til Mac OS X er dukket op, rapporterer flere antivirusfirmaer. Der er tale om virus, som spreder sig via beskedtjenesten iChat og kun fungerer på Mac OS X 10.4.

Virussen er døbt Leap.A og ankommer som en filoverførsel fra en kontaktperson på brugerens iChat.

Ligesom med de fleste virus og ondsindede programmer til Windows-platformen kræver en infektion, at modtageren pakker filen ud og kører indholdet.

Filen vil dog under hele forløbet ligne det, brugeren vil forvente fra en pakket fil, der indeholder et JPEG-billede.

Der er imidlertid ikke tale om et billede, men derimod et ondsindet program, som sørger for at starte, hver gang brugeren åbner et program.

Ifølge antivirusfirmaet McAfee vil brugeren opdage, at der ikke er tale om et billede, da filen i stedet åbner et terminalvindue, når brugeren klikker på ikonet.

Derefter finder den frem til de seneste fire programmer, der er blevet åbnet og ikke kræver root-adgang. Hvis den ikke tidligere har lagt sig selv ind i programfilen, vil den forsøge at gøre det.

Ifølge Symantec indeholder Leap.A imidlertid en række programmeringsfejl. Det kan blandt andet betyde, at virussen er skyld i, at de inficerede programfiler ikke kan afvikles, efter virussen har kopieret sig selv ind i programmet.

En anden fejl kan få virussen til ikke at sende sig selv videre korrekt. Leap.A vil forsøge at sende sig selv til alle kontaktpersoner på brugerens liste, næste gang iChat åbnes, men lykkes ifølge Symantec ikke hver gang.

Der er tale om den første virus til Apples Mac OS X. Den er ikke vidt udbredt, men er fundet i det fri efter at være blevet spredt fra en hjemmeside.

Beskedtjenester som AOL's AIM og Microsofts MSN Messenger er til gengæld rykket op på listen over virusprogrammørernes foretrukne angrebsmetoder, efter mange virksomheder og internetudbydere filtrerer e-mailvirus fra.

Mac-platformen har tidligere kendt til virus, men Apples pc'er udgør en så marginal andel i forhold til Windows-systemerne, at Mac OS X ikke har fået megen opmærksomhed fra virusprogrammørerne.

Relevante links

McAfee om Leap.A

Symantec om Leap.A




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere