Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Harddiskfirmaer i milliardfusion

Harddiskproducenterne Seagate og Maxtor har besluttet at fusionere i en handel til en værdi af godt 11,8 milliarder kroner, hvis aktionærerne går med på idéen.

De to amerikanske harddisk-producenter Seagate og Maxtor har besluttet at slå pjalterne sammen med et bud på godt 11,8 milliarder kroner, som Seagate vil betale for at overtage konkurrenten.

Hvis fusionen godkendes af de to selskabers aktionærer og myndighederne, kommer Seagate til at sidde på en solid markedsandel med én konkurrent mindre.

Med Maxtor ude af billedet vil harddiskmarkedet reelt være domineret af Seagate, Hitachi, Western Digital og Fujitsu med en række mindre producenter på sidelinjen.

Dårlige resultater for Maxtor

Seagates bud på Maxtor kommer efter en stribe dårlige resultater for Maxtor, som i sit sidste årsregnskab måtte forklare et tab på godt 1,1 milliard kroner efter et fald i omsætningen.

Ifølge avisen New York Times har Maxtor blandt andet haft problemer med produktionen, hvilket har smittet direkte af på indtjeningen.

Samtidig har Maxtor ikke været tilstrækkeligt tilstede på markedet for små harddiske til bærbare pc'er og musikafspillere.

Seagate tjener til gengæld fortsat godt på dets harddiskforretning med et overskud på omkring 4,4 milliarder kroner i sit seneste årsregnskab.

Seagate forventer, at en fusion med Maxtor vil kunne give selskabet besparelser i produktionen, så indtjeningsmarginen bliver forbedret.

De to selskaber forventer, at fusionen kan være gennemført i andet halvår 2006, hvorefter det fusionerede selskab vil skifte navn til Seagate.

Handlen vil foregå som en aktiebyttehandel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere