Formodet morder Googl'ede drabsmetoder

Brugte en falleret computerforhandler internettet til at finde instruktioner i, hvordan han kunne slå sin kone ihjel og skjule liget? Det skal juryen nu tage stilling til i amerikansk mordsag.

En computerforhandler i den amerikanske delstat North Carolina brugte søgemaskinen Google til at finde hjemmesider med instruktioner i, hvordan man slår ihjel med de bare næver, kort før hans kone forsvandt og siden blev fundet myrdet. Det rapporterer tv-stationen WRAL.

Sporene på mandens Apple Mac-pc'er er nu blevet en del af anklagemyndighedens beviser i sagen.

Politiet havde i forvejen beslaglagt 10 computere fundet i parrets hjem i forbindelse med en sag om checkforfalskning. Det er på disse computere, at de nye beviser i mordsagen er fundet.

På computerne har politiet tidligere fundet e-mailkorrespondance mellem manden og flere kvinder. Nu tyder de nye fund ifølge anklagemyndigheden på, at computerne er blevet brugt til at planlægge forbrydelsen.

Blandt de hjemmesider, som manden havde markeret med et bogmærke, var en hjemmeside kaldet "22 måder at slå ihjel med de bare næver", fortalte anklagemyndighedens ekspertvidne ifølge WRAL.

Denne hjemmeside var blevet bogmærket mindre end to måneder inden hustruen forsvandt.

Desuden havde undersøgelserne af én af computerne vist, at der var blevet søgt på ord på Google, der tydede på, at manden havde søgt efter instruktioner i at brække halsen på et andet menneske.

Manden, som har valgt at forsvare sig selv i retten, fremhævede over for juryen, at hans kone angiveligt var trænet i kampsport, og det derfor kunne have været hende, der havde brugt computeren.

Manden betegnes som specialist i Apples Mac-pc'er og kunne derfor ifølge WRAL sætte myndighedernes ekspertvidne under pres.

Den anklagedes kone forsvandt i januar 2003. Hendes lig blev senere fundet i en nærliggende sø.

På pc'erne har politiet ligeledes fundet beviser for, at pc'en, blot fire dage før konen blev meldt savnet, var blevet brugt til at besøge mindst 10 forskellige hjemmesider om strømforhold, vanddybder og bådebroer ved den pågældende sø.

Også her forsvarer manden sig med, at myndighederne ikke kan bevise, hvem der har brugt pc'en på det pågældende tidspunkt.

Manden sidder fængslet for at have svindlet med falske checks, efter angiveligt at have tømt sin kones bankkonto. Anklagemyndigheden har fremsat økonomiske og ægteskabelige problemer som motiv.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis