Telmore åbner for 3G inden jul

Lavprisselskabet Telmore følger nu i hælene på moderselskabet TDC og vil inden jul give kunderne mulighed for at benytte de højere datahastigheder i næste generations mobiltelefoni, 3G.

TDC åbner sit 3G-net for selskabets mobilkunder i næste uge, og nu melder også datterselskabet Telmore sig på banen med videotelefoni og højere datahastigheder.

Telmore oplyser på selskabets hjemmeside, at de første kunder vil være i gang på 3G-nettet inden jul.

De vil i første omgang få en datahastighed på op til 384 kilobit i sekundet og videotelefoni i Danmarks fire største byer, hvor TDC's net lige nu dækker.

Mobilselskabet oplyser til Computerworld, at det er nået meget langt i det forberedende arbejde, men det vil ikke oplyse en præcis dato for lanceringen.

Telmore havde ved udgangen af juli 534.000 mobilkunder, hvilket gør selskabet til det fjerdestørste mobilselskab i Danmark efter TDC, Telia og Sonofon.

Telia har også en 3G-licens, men har endnu ikke åbnet for sit netværk. Sonofon ventes til december at byde på den fjerde, danske licens, der blev til overs, da Telia købte Orange.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Trustworks

    Tillid i en Zero-Trust verden

    Med voksende trusler, nye EU-krav og øget kompleksitet er cybersikkerhed nu en central ledelsesopgave på linje med strategi og økonomi.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job