500 QXL-kunder har 815.000 kr. i klemme

En sælger har sat for minimum 1,1 millioner kroner mobiltelefoner og spilkonsoller til salg på netauktionen QXL og solgt for minimum 815.000 kroner til omkring 500 kunder, inden auktionerne blev lukket. Politiet efterforsker sagen.

Omkring 500 kunder har tilsammen mere end 800.000 kroner i klemme efter køb fra én og samme sælger på den danske netauktion QXL.

Kunderne har ladet sig friste af mere end almindeligt gode tilbud på mobiltelefoner og spilkonsoller, som er sat til salg til langt under halv pris.

Nu sidder de med tvivlen: Er de blevet snydt, eller er de ikke?

Pengene er betalt, men tilsyneladende har ingen modtaget hverken telefoner eller spilkonsoller.

Sælger er politianmeldt og politiet efterforsker sagen, men politiet er fuldstændig tavs om sagen.

Succes med billige mobiltelefoner

Sælger, der har benyttet brugernavnet Superpriser og opgivet et postnummer i London i England som hjemsted, har for eksempel solgt 70 mobiltelefoner af modellen Nokia 6230 for 1.050 kroner stykket. Den billigste pris på markedet er knap 2.400 kroner.

Den pågældende sælger har angiveligt intet at gøre med sælgeren af blækpatroner på Superpriser.dk.

I slutningen af juni lagde Superpriser de første auktioner på QXL med henholdsvis 162 spilkonsoller og 207 mobiltelefoner.

Auktionen med spilkonsollerne, af typen Sony Playstation 2 med rat og pedaler til 999 kroner, lukkede fem dage senere efter kun at have solgt 36 styk.

Mobiltelefonerne var en noget anderledes succes og har tilsyneladende givet Superpriser en god fornemmelse af, i hvilken retning, man skulle drive forretningen.

Mobiltelefonerne, af typen Samsung D500 til 999 kroner per styk, var udsolgt i løbet af to dage.

Lukket for oplysninger

Den 9. juli fulgte Superpriser succesen med mobiltelefoner op med syv nye auktioner, alle med mobiltelefoner til usammenligneligt lave priser.

Superpriser har minimum haft varer for 1,1 millioner kroner til salg og solgt for minimum 815.000 kroner, inden deres auktioner er blevet lukket på QXL.

Det viser en opgørelse, som Computerworld har kunnet udarbejde takket være hjælp fra læsere og brugere af QXL, der har leveret links ind til de nu lukkede auktioner på netauktionen.

Politiet kommenterer fortsat ikke på sagen af hensyn til efterforskningen, oplyser kriminalkommissær Peder Nørgaard.

Det var samme melding, Computerworld fik i sidste uge, da vi første gang skrev om sagen.

Efterforskning forsinker levering

QXL's direktør bidrog ved samme lejlighed med et minimum af oplysninger med henvisning til, at politiet havde bedt QXL om at holde lav profil.

QXL's administrerende direktør, Jacob Masters, bekræfter imidlertid, at hvis de tal, som Computerworld er i besiddelse af, er hentet inde fra QXL, så er det de samme oplysninger, som de selv er i besiddelse af.

Superpriser har opgivet en leveringsfrist på varerne på mellem fire og seks uger, så varerne kan stadig nå at komme frem. Om de gør, ved kun sælger - og måske også politiet.

Sælger har over for kunder og QXL meddelt, at de er forsinket i levering på grund af problemer som følge af politiets efterforskning. Blandt andet skal sælgers bankkonto være beslaglagt, oplyser sælger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer