Microsoft udbetaler 1,5 mio. for Sasser-tip

Dommen over Sasser-ormens bagmand udløser en dusør på i alt godt 1,5 millioner kroner, som deles mellem de to personer, der gav Microsoft det afgørende tip, der førte til en pågribelse. Pengene kommer fra en pulje på 30 millioner kroner, som Microsoft oprettede i 2003.

To personer, som gik til Microsoft med tip om identiteten på ophavsmanden til internetormen Sasser, kan se frem til at dele en dusør på godt 1,5 millioner kroner.

Microsoft havde oprindeligt ikke udlovet nogen dusør, men softwaregiganten indvilligede i at ville betale, hvis de to personers tip førte til en dom.

Fredag blev tyske Sven Jaschan dømt for at have skabt Sasser-ormen og sluppet den fri på nettet. Ormen inficerede tusindvis af Windows-computersystemer over hele verden.

Slap med betinget dom

Som mindreårig på det tidspunkt, hvor han programmerede internetormen, slap han dog med en betinget dom på et år og ni måneder samt 30 timers samfundstjeneste.

- Vi er glade for, at programmøren bag Sasser-ormen har erkendt sit ansvar for de skader, han har forvoldt. Vi vil med glæde udbetale en kontant belønning til de personer, som gav os den information, myndighederne havde brug for at opklare sagen, siger juridisk chef Nancy Anderson fra Microsoft ifølge en pressemeddelelse.

Dusøren vil blive udbetalt fra den pulje på godt 30 millioner kroner, som Microsoft oprettede i november 2003, netop for at kunne belønne tip som det, der førte til Sasser-pågribelsen.

Svagt signal

Den tyske domstol, der har behandlet sagen, valgte at give den unge virus-programmør en forholdsvis mild straf i forhold til strafferammen på op mod fem års fængsel.

Primært er det Sven Jaschans unge alder og det faktum, at han selv har tilstået at have skabt Sasser-ormen og e-mail-ormene Netsky, der har fået dommeren til at se mildt på straffen.

Det får dog sikkerhedsekspert Graham Cluley fra det britiske antivirusfirma Sophos til at kritisere dommen for ikke at have nogen afskrækkende virkning.

- Han går reelt fri. I morgen kan han møde på sit arbejde og fortsætte med at programmere. Det er et ret svagt signal at sende til andre unge, siger Graham Cluley til Securityfocus.

Hos Microsoft mener man dog, at enhver domsfældelse over en virusprogrammør vil have en afskrækkende effekt.

- En dom er en seriøs øjenåbner uanset om det sker i USA eller Tyskland. Det her er ikke ubetydeligt, siger Nancy Anderson til Securityfocus.

Både Sasser-ormen og ikke mindst Netsky-ormene er fortsat aktive på internettet.




IT-JOB

Thursday Consulting P/S

Technology - IT & Arkitektur Konsulent

KMD A/S

Scrum Master

Capgemini Danmark A/S

Security Consultant

Bunker Holding A/S

Senior CRM Developers
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere