Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Morgen-briefing: Ericsson fyrer 1.200 ansatte / Dansk fintech-selskab henter 56 millioner kroner / To it-firmaer slår sig sammen / Julian Assange kan udskyde udlevering til USA

Morgen-briefing: Ericsson fyrer 1.200 ansatte / Dansk fintech-selskab henter 56 millioner kroner / To it-firmaer slår sig sammen / Julian Assange kan udskyde udlevering til USA

Velkommen til dagens morgenbriefing, bragt af Kristoffer Ingemand, hvor vi skal rundt i hele erhvervsspektrummet fra fyringer til investeringsrunder til fusioner.

God læselyst!

Ericsson fyrer 1.200 ansatte i Sverige

Televirksomheden Ericsson fyrer 1.200 i Sverige.

Det skriver Reuters.

Fyringerne sker som led i en besparelse som følge af en nedgang i kundernes udgifter til 5G.

"Som tidligere nævnt forventer Ericsson et udfordrende mobilnetværksmarked i 2024, med yderligere volumennedgang, da kunderne forbliver forsigtige," meddeler Ericsson ifølge mediet.

Dansk fintech-selskab henter 56 millioner kroner

Danske Scaleup Finance har hentet 56 millioner kroner ved en investeringsrunde.

Runden blev ledt af venturekapitalfonden Inveready i samarbejde med Crowberry Capital, PROfounders, SeedX, Fin Capital og CircleRock Capital.

Pengene skal blandt andet bruges på et indtog i USA.

Det skriver Scaleup i en pressemeddelelse.

”Som serieiværksættere har vi oplevet frustrationerne med at opbygge pålidelige finansprocesser fra bunden og med begrænsede ressourcer. At have en stærk og pålidelig finansfunktion er vitalt, ikke bare når man skal styre sin forretning, men også i samarbejdet med bestyrelse og investorer,” siger administrerende direktør i Scaleup Finance, Alexander Wulff, i meddelelsen.

To it-firmaer slår sig sammen

Acumant og Dynamics Team har fusioneret og er nu bare blevet til Acumant.

Det skriver Acumant i en pressemeddelelse.

“Som pionerer inden for Microsoft Dynamics 365-løsninger er Acumant ApS klar til at føre an inden for teknologisk innovation. Den kombinerede styrke fra begge virksomheder vil gøre Acumant ApS i stand til at udvikle og implementere skræddersyede løsninger, der gør det muligt for virksomheder at optimere deres drift og opnå en hidtil uset effektivitet,” udtaler Nagendra Siddoutam, CEO for Acumant i meddelelsen.

Julian Assange kan udskyde udlevering til USA

WikiLeaks-grundlæggeren Julian Assange kan få lov at blive i Storbritannien lidt længere, da hans udlevering til USA er udskudt.

Det skriver Reuters.

Højesteretten i London har meddelt, at udleveringen er sat på pause, indtil der er garanti for, at Assange ikke vil få dødsstraf, hvis han kommer til USA.