Advokat skuffet over pirat-næse

Antipiratgruppens talsmand, Torben Steffensen, er langt fra tilfreds med den irettesættelse, han har fået fra Advokatnævnet for et brev til weblog-ejeren Keld Bach. Torben Steffensen overvejer at tage sagen til landsretten, mens Keld Bach efter et års venten er glad for, at sagen er afsluttet.

Advokat Torben Steffensen overvejer at gå til landsretten for at slippe for den irettesættelse, han har fået af Advokatnævnet for et brev til weblog-ejeren Keld Bach.

Advokatnævnet fandt, at Torben Steffensen har tilsidesat god advokatskik, fordi han på Antipiratgruppens vegne i brevet truede Keld Bach, der havde linket til sider, som omtalte den forbudte remix-plade "The Grey Album".

- Advokatnævnet har fundet, at der er grundlag for kritik, og derfor er de kommet med det, der er deres mildeste sanktion i form af en irettesættelse. Det er selvfølgelig trist for første gang i 16 år som advokat at blive mødt af sådan noget, siger Torben Steffensen.

Han er partner i advokatfirmaet Johan Schlüter, som siden slutningen af 2002 har repræsenteret Antipiratgruppen.

Vidtrækkende

Torben Steffensen er dog langt fra tilfreds med afgørelsen fra Advokatnævnet, fordi den ifølge hans mening har meget vidtrækkende konsekvenser for advokaters oplysningspligt.

- Der er ikke en kun en oplysningspligt, men også en vejledningspligt. Man skal ikke kun angive de forhold, man mener er grundlaget for kravet, der rejses, men også de lovlige anvendelsesmuligheder, der i øvrigt måtte være, siger Torben Steffensen.

Ifølge ham var sagen mod Keld Bach unik, fordi den opstod, da "The Grey Album" spredtes med lynhast på nettet i februar sidste år.

Antipiratgruppen sendte breve til en række danskere, som henviste til albummet, men måtte senere undskylde til de hjemmeside-ejere, som ikke havde linket direkte.

En af dem var Keld Bach, som altså bragte sagen for Advokatnævnet.

- Jeg følte mig uretfærdigt behandlet. Jeg modtog trusler og beskyldninger for noget, jeg ikke havde gjort. Jeg følte, at behandlingen var så dårlig, at jeg måtte gøre noget, selvom Antipiratgruppen beklagede i sidste ende, fortæller Keld Bach.

Støtter privat fildeling

I det år, der er gået siden brevet, har Keld Bach ændret sin personlige holdning til hele debatten om ophavsret og fildeling, så han i dag støtter private personers ret til at dele ophavsretsbeskyttede filer med hinanden.

Det vil i sidste ende nemlig betyde et øget salg for musikbranchen, mener han.

- Antipiratgruppen har en vigtig mission, for der foregår selvfølgelig piratkopiering, og jeg er ikke tilhænger af det, jeg kalder kommerciel fildeling. Kunstnerne skal leve af deres kunst. Men jeg mener, at privat fildeling faktisk er en god reklame for musikerne i langt de fleste tilfælde, siger Keld Bach.

Han savner derfor politisk debat og politikere, der er villige til at gå i front for at ændre reglerne på området. Samtidig ønsker han større åbenhed fra Kulturministeriets side.

Advokat Torben Steffensen har nu fire uger til at beslutte, om han vil tage Advokatnævnets afgørelse videre til Østre Landsret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.