EU får hjælp i kampen mod Microsoft

Fem it-sværvægtere tilbyder som en gruppe EU-Kommissionen hjælp i kampen mod Microsoft i den langstrakte sag, hvor Microsoft er sigtet for at misbruge sin monopollignende stilling til at holde konkurrenterne ude af markedet for blandt andet medieafspillere.

Nu har IBM, Oracle, Red Hat, Realnetworks og Nokia fået nok af Microsofts konkurrenceforvridende initiativer og tilbyder EU-Kommissionen hjælp i dens verserende sag mod softwarekolossen. Det skriver Wall Street Journal.

De fem har det tilfælles, at de ønsker at bevare konkurrencen i markedet for it-styresystemer. Microsoft har i øjeblikket et de facto-monopol på markedet for styresystemer til personlige computere - pc'en.

EU's sag har som mål at hindre, at Microsoft breder sit monopol ud til andre områder som operativsystemer til servere, håndholdte computere og mobiltelefoner.

Helt rigtige tidspunkt

Initiativet fra de fem it-virksomheder kommer på det helt rigtige tidspunkt for EU-Kommissionen, der sidste år mistede støtte i sagen fra Sun, Novell og brancheforeningen CCIA (Computer Communications and Industry Association).

Efter at Microsoft sidste år betalte mere end 14 milliarder kroner til Sun, Novell og CCIA trak de sig fra sagen, hvor de hidtil havde stået på EU-Kommissionens side.

De fem, der nu optræder som en gruppe, kalder sig the European Committee for Interoperable Standards eller ECIS. Gruppen har endnu ikke officielt søgt om at blive part i sagen, men tanke på deres store direkte interesse i sag er der ifølge Wall Street Journal ikke tvivl om, at rettet vil godkende den.

Ingen af de fem er ifølge Wall Street Journal interesseret i at kommentere den nye udvikling i EU's sag mod Microsoft.

Forskellige interesser

De fem har forskellige interesser i at hjælpe kommissionen. Red Hat distribuerer det gratis Linux-operativsystem og IBM supporterer både lukket og åben software, der kører på Linux.

Deres forretningsmodeller er en direkte trussel mod Microsoft, der baserer sig på at sælge licenser til lukket software, der ikke kan kopieres og distribueres gratis.

Oracle konkurrerer med både Microsoft og IBM på markedet for databasesoftware og med Microsoft og tyske SAP på markdet for forretningssystemer, men har også store interesserer i Linux.

Samtidig med, at Kommissionen støttes af ECIS, stiller der nu også supportere op på Microsofts banehalvdel. Blandt andet organisationen Association for Competitive Technology, der delvist finansieres af Microsoft, men også den amerikanske the Computing Technology Industry Association og tre mindre europæiske virksomheder heriblandt hollandske DMsecure.

Alt tyder således på, at der venter såvel EU-Kommissionens konkurrenceafdeling som Microsoft adskillige år endnu, før den komplicerede sag finder sin afslutning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere