Byret afviser prøvesag om skærmdumps

Retten i Gladsaxe har afvist den første af Antipiratgruppens to prøvesager mod mere end hundrede danskere, som sidste år modtog erstatningskrav for at dele film og musik over nettet. Antipiraterne erkender, at de har begået en fodfejl, men fastholder sagen.

Antipiratgruppen har tabt det første lille slag mod de mere end hundrede danskere, som for et år siden modtog millionkrav for at stille piratkopieret materiale til rådighed via fildelingstjenester som Kazaa og Edonkey.

Byretten i Gladsaxe har valgt at afvise den første af to prøvesager, som advokatfirmaet Johan Schlüter har anlagt for Antipiratgruppen. Skærmdumps udgør en væsentlig del af bevismaterialet i sagerne.

Advokat Per Overbeck repræsenterer mere end 100 danskere, der har modtaget erstatningskrav, og det er blandt disse, at Antipiratgruppen har valgt to tilfældige sager, som skal afgøres ved domstolene.

For sent ude

Ifølge Per Overbeck er den første prøvesag blevet afvist ved Byretten i Gladsaxe, fordi Antipiratgruppen i første omgang var for sent ude med et påkrævet dokument og senere manglede at beskrive, hvilke beviser gruppen ville føre.

- Det er en meget glædelig begivenhed, at den første prøvesag, som Antipiratgruppen selv vælger ud af denne type sager, bliver afvist. Men det er selvfølgelig ikke nogen garanti for, hvad der senere sker, siger Per Overbeck.

I sagen kræver Antipiratgruppen 320.000 kroner i erstatning fra en dansker, som beskyldes for at sprede store mængder ophavsretsbeskyttet materiale.

Betvivler krav

Per Overbeck stiller store spørgsmålstegn ved erstatningskravet af flere årsager.

Først og fremmest stiller han spørgsmål ved skærmdumps som bevis for, at en person har gjort filer på en pc tilgængelig for andre. Dernæst sætter han også spørgsmålstegn ved erstatningskravets størrelse.

Hos Antipiratgruppen mener talsmand Torben Steffensen, at der i den første prøvesag er tale om en fodfejl.

Antipiratgruppen har således tænkt sig at fastholde sagen, enten ved at anke afvisningsdommen eller ved at anlægge sagen på ny.

- Det er ret simpelt - der er simpelthen begået en fejl fra vores side. Vi har ikke fået indleveret det, der hedder et påstandsdokument, men kravet og sagen fastholdes, siger Torben Steffensen.

Vil fastslå retsstilling

Han fortæller, at Antipiratgruppen har anlagt de to prøvesager i henholdsvis Gladsaxe og Viborg mod klienter hos Per Overbeck for at slå retsstillingen fast.

- Hvis man starter retssager mod samtlige 120, han repræsenterer, så koster det i retsafgift. Formålet er ganske enkelt at få afklaret retsstillingen i denne type sager, da han bestrider alt, selv det vi mener er klarlagt af domstolene tidligere, siger Torben Steffensen.

Han henviser blandt andet til sagen mod Rasmus Kjeldgaard, der af landsretten blev dømt til at betale en erstatning på 36.000 kroner, fordi han ved et net-party i Esbjerg stillede ophavsretsbeskyttede filer til rådighed for andre.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere