Accenture: Februar-løn næsten hjemme

De kaotiske lønudbetalinger i Københavns Kommune er tæt på at være en saga blot, vurderer Accenture, der som ny løn-leverandør har stået centralt med balladen i mere end et halvt år. Februars lønudbetalinger er hjemme med næsten 100 procent. Accenture vil nu koncentrere sig om lakmus-prøven: Indberetningerne til Toldskat.

De flere tusinder medarbejdere i Københavns Kommune, der har fået udbetalt forkert løn i mere end et halvt år, kan snart ånde lettet op.

Accentures lønudbetalinger for februar ser nemlig ud til at være hjemme med næsten 100 procent, vurderer selskabet.

? Januar var bedre end kontrakten med kommunen foreskrev med 99,8 procent korrekte lønsedler. Februar, som bliver behandlet lige nu, ser for de foreløbige prognoser ud til at være fuldt sammenlignelig med forrige måned. Det bekræfter, at systemet er stabilt, siger Claus Wilkki, kommunikationsdirektør i Accenture.

Pukkel skal væk

Accentures folk har i de seneste uger arbejdet hårdt på at få ryddet op i den pukkel af sager, der har givet både selskabet og Københavns Kommunes medarbejdere grå hår i hovedet i mere end et halvt år.

Selv om de nuværende løn-udbetalinger er blevet rettet op, tumler Accenture fortsat med et efterslæb af fejlramte lønudbetalinger, som skal rettes op med ekstra lønudbetalinger eller lignende.

Ifølge selskabet vil hele denne pukkel af sager være ude af verden i midten af marts.

De stærkt mangelfulde lønudbetalinger har tidligere drevet kommunens medarbejdere på gaden til fælles demonstration med Accenture, ligesom en række politikere flere gange direkte har truet med fyring af selskabet, ligesom medarbejdernes fagforbund er stærkt utilfredse med Accentures indsats.

Overborgmester Lars Engberg (S) har tidligere erklæret, at selskabets store lakmus-prøve er de kommende årsopgørelser til Toldskat.

Dem arbejder Accenture nu på at få ordnet.

Omfattende lønkørsler

- Der går nogle dage endnu, inden vi kan sige præcist, hvordan det kommer til at gå. Der er tale om meget omfattende lønkørsler, siger Claus Wilkki.

For at få arbejdsro indvilgede Accenture for et par uger siden i at betale 15 millioner kroner i erstatning til Københavns Kommune, som er blevet dømt i Arbejdsretten for at misligholde dens overenskomster på grund af de fejlbehæftede lønudbetalinger.

Med erstatningen ryger en væsentlig bid af Accentures fortjeneste på den fem-årige løn-ordre, som samlet er på omkring 50 millioner kroner.

Accenture vandt i sensommeren 2003 den femårige kontrakt på omkring 50 millioner kroner om året foran norske Ergobluegarden og kommunens hidtidige leverandør, KMD.

Siden dengang har Accenture og kommunens medarbejdere arbejdet med at implementere og teste Accenture-lønsystemet, som er et web-baseret system, der bygger på Oracles E-business Suite.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer