Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Tele2 køber Tiscali for 154 millioner kroner

Efter mange måneders salgsrygter har Tiscali solgt hele sin danske forretning til Tele2, der overtager 26.000 ADSL-kunder og 50.000 internetkunder. Salget understreger, at italienske Tiscali ikke længere er interesseret i markederne uden for kerneområderne i det centrale Europa.

Efter mange rygter har italienske Tiscali nu solgt hele sin danske virksomhed til Tele2 for 154 millioner kroner.

Dermed overtager Tele2 de 26.000 ADSL-kunder og 50.000 internetkunder, der står i Tiscali Danmarks kundekartotek.

Selskabet overtager desuden Tiscalis ret omfattende infrastruktur i form af et telenet, der dækker mere end 65 procent af de danske husstande.

Til salg et stykke tid
Så sent som i december antydede Tiscalis danske chef, Serge Lupas, overfor Computerworld Online, at et salg kunne være på vej inden for det kommende år. Dengang afviste han imidlertid, at et salg var lige på trapperne.

Nu erkender han, at Tiscali har haft den danske forretning til salg i et par måneder, og der er indløbet mellem fem og 10 tilbud fra interesserede købere.

Han vil ikke oplyse, om der blandt de interesserede har været selskaber, der allerede er på det danske marked, men siger, at Tele2 bød en "rigtig god pris".

- Det er en rigtig god løsning for, at det, som vi har bygget i Tiscali, fortsætter. Det her er afslutningen på et par års hårdt arbejde, og både jeg og medarbejderne er stolte af, at vi har forbedret forretningen markant i 2004, siger han.

Frasalg af ydermarkeder
Italienske Tiscalis internationale topledelse har i et halvt år fulgt en konsekvent strategi om at sælge alle aktiver, der ikke er del af kernen i virksomheden.

Det har Danmark aldrig været. Hovedmarkederne er Frankrig, Italien, Tyskland, Storbritannien og Benelux-landene. Tiscali blev dog tvunget til at sælge den belgiske forretning i december.

- Strategien for Tiscalis internationale forretning har været at satse på de store markeder, og Danmark er et mindre marked, så det er klart, at det er på grund af Danmarks størrelse, at salget er blevet gennemført, siger Serge Lupas.

Selskabet har tidligere solgt aktiver globalt for 750 millioner kroner for blandt andet at høvle af på en gæld på omkring 250 millioner euro - eller 1,9 milliarder kroner - der snart skal indfries.

Tiscali har i Danmark omkring 80 medarbejdere, mens Tele2 har 51. Indtil videre bliver alle medarbejderne i deres job. Det gælder også Serge Lupas, der bliver i firmaet, indtil overdragelsen er fuldendt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere