Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Tiscali-chef: Nej til alle interesserede bejlere

Den italienske internetudbyder Tiscalis administrerende direktør, Ruud Huisman, ønsker ikke at blive overtaget af hverken Telecom Italia eller nogen anden. Samtidig oplyser han, at selskabet er klar med en finansieringsplan inden længe.

Den tabsgivende italienske internetudbyder Tiscali ønsker ingen tilnærmelser fra interesserede købere, sagde selskabets administrerende direktør Ruud Huisman lørdag i et interview med den hollandske avis Het Parool, ifølge Reuters.

Til gengæld vil selskabet inden længe offentliggøre alternative planer for at finansiere selskabets massive underskud samt en gæld på godt 1,8 milliarder kroner i form af en euro-obligation, der udløber til sommer.

Salget af datterselskaberne i Østrig, Norge, Sverige, Schweiz, Sydafrika og andre lande skal hjælpe med finansieringen, men frasalgene alene er ikke nok.

Der forhandles ikke

Ruud Huisman afviser, at selskabet er emne for en overtagelse fra Telecom Italia, der ellers i sidste uge udtrykte interesse for at overtage hele eller dele af internetselskabet.

- Vi er ikke i nogen form for forhandling på nuværende tidspunkt om en overtagelse af hele gruppen. Jeg ønsker det ikke. Men ja, flere end 50 procent af aktierne handles på børsen. Vores aktiekurs er svag. Så det er ikke op til mig, siger Ruud Huisman.

Aktiekursen i Tiscali er dog steget pænt over den seneste måned - blandt andet som følge af spekulationer om et køb af hele selskabet.

Selskabet har afvist, at det ønsker at sælge aktiver i kernemarkederne, som er Italien, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Benelux.

Danmark er i den sammenhæng ikke fredet, men den lokale chef, Serge Lupas, har flere gange afvist, at de danske aktiver er på vej over til en ny ejer.

Tiscali håber, at kunne nå overskud i 2005. Ruud Huismann betoner, at selskabet bør bevise over for sine investorer, at det kan tjene penge. Det betyder blot at væksten bliver mindre.

I de første seks måneder af 2004 satte Tiscali en milliard kroner til. Det var lidt mere end i samme periode af 2003.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere