Microsoft vil sløjfe medieafspiller i EU

Microsoft vil pille medieafspilleren ud af sin europæiske version af Windows, hvis selskabets anmodning til EF-domstolen om at få lovforslaget ændret, ikke accepteres.

Microsoft erklærer sig parat til at følge EF-domstolen, hvis den bestemmer, at der skal foretages ændringer i operativsystemet Windows. Det oplyser en talsmand for selskabet mandag.

Microsoft blev i marts af EU-Kommissionen pålagt at åbne dele af koden til Windows og tilbyde en version uden medieafspilleren Media Player.

Selskabet skal samtidig betale en bøde på godt 3,7 milliarder kroner, fordi selskabet har udnyttet sin markedsdominans.

I juni appellerede Microsoft dommen til EF-domstolen og bad samtidig om at få dommen suspenderet, indtil appelsagen er gennemført, som vurderes at kunne tage mellem to og fem år.

Torsdag og fredag afholdes høringer i sagen, hvor selskabet, kommisionen og flere end 10 interesseorganisationer vil præsentere vidneudsagn.

Domstolen vil beslutte om dommen skal suspenderes inden for to måneder.

- Vi vil være parate til at rette os efter rettens afgørelse, uanset udfaldet, siger Microsofts virksomhedsadvokat Brad Smith mandag på en pressekonference i Bruxelles.

Han oplyser, at Microsoft har brugt millioner af dollar på at modificere Windows for at kunne leve op til rettens afgørelse.

Microsoft tilbyder samtidig kommissionen at diskutere en mulig løsning af EU's bekymring for markedet, selv om Microsoft vinder den endelige sag, tilføjer Brad Smith.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere