Artikel top billede

Slår alarm: Flere hundrede tusinde trådløse routere kan være ramt af kritiske sårbarheder

Den er - igen - helt gal med sikkerheden i Netgear-routere, advarer sikkerhedsselskab, der har gjort en skræmmende opdagelse.

Det var en yderst alvorlig sag, da det sidst i december blev afsløret, at hele 12 populære Netgear-routere indeholdt en alvorlig sårbarhed.

Sårbarheden gør det muligt at afvikle kode på routerne - og dermed at angribe brugernes maskiner og netværk, og brugerne blev derfor også anbefalet at stoppe brugen af de påvirkede enheder:

Læs mere her: Disse 12 forskellige routere er ramt af alvorlig sårbarhed

Heldigvis kunne Netgear efter nogle dage udsende de nødvendige firmware-opdateringer, der kunne lukke de alvorlige sårbarheder. Find opdateringerne her.

Nu er den imidlertid igen gal med sikkerheden i routere fra Netgear.

Det er sikkerhedsvirksomheden Trustwave, der står bag opdagelsen af nye alvorlige sårbarheder i Netgears routere.

Helt specifikt er det autentificeringen i forbindelse med administrations-fjernadgang, den er gal med.

Trustwave skriver i en orientering, at sårbarhederne, der er døbt CVE-2017-5521 og TWSL2017-003, betyder, at man i forbindelse med anmodning om et password-reset kan udnytte sarbarhederne til at få adgang.

"Vi har fundet over titusinde sårbare enheder, der er tilgængelige på afstand. Det reelle antal påvirkede enheder er formentlig på flere hundrede tusinder, hvis ikke på over en million."

"Sårbarheden kan udnyttes af en angriber på afstand, hvis fjern-administration er slået til ud mod internettet," forklarer Trustwave. 

"Dette er som standard ikke slået til. Men alle med fysisk adgang til et netværk med en sårbar router kan udnytte det lokalt. Det vil inkludere offentlige WiFi-områder som caféer og bibliotekter med sårbart udstyr."

Kritik af Netgears arbejde

Trustwave forklarer, at selskabet gav Netgear besked om de sårbare routere allerede i april sidste år.

Selvom Netgear efterfølgende delvist har forsøgt at løse problemet, er der - ifølge Trustwave - stadig masser af uklarheder og sårbare Netgear-routere.

Derfor offentliggør Trustwave nu sin viden.

"Hjemmeroutere er den første og nogle gange sidste forsvarslinje for et netværk. På trods for det faktum fejler mange producenter af hjemmeroutere med at holde øje sikkerhedsproblemer i deres enheder, før de sendes ud på markedet," lyder det fra Trustwave.

Læs også:

Vigtig opdatering klar til sårbare WiFi-routere: Hent den hurtigst muligt her

Disse 12 forskellige routere er ramt af alvorlig sårbarhed: Her er dine muligheder for at opdatere firmwaren

Alvorlig trussel mod trådløse routere eskalerer: Listen med sårbare routere vokser markant

Ejer du sådan en? Alvorlig sårbarhed i populære routere: Brugerne bør "stærkt overveje" ikke at anvende dem




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis