Artikel top billede

Dansk it-mand står til at blive øverste mand i Siemens - selskabet satser stort på software-området

Danskeren Jim Hagemann Snabe, der er tidligere topchef i tyske SAP, står til at blive peget på som ny bestyrelsesformand for Siemens, når selskabet afvikler generalforsamling onsdag.

Danskeren Jim Hagemann Snabe er kørt i position til at blive valgt som bestyrelsesformand for en af Europas største selskaber, tyske Siemens.

Sådan lyder det i det tyske erhvervsblad Manager Magazin.

51-årige Jim Hagemann Snabe er tidligere topchef for den tyske it-gigant SAP, hvor han fra 2010 til 2014 var såkaldt co-CEO sammen med amerikaneren Bill McDermott.

SAP havde dengang 65.000 ansatte og omsatte for 120 milliarder kroner om året og stillingen var den da højeste, som nogen dansker besad i international erhvervsliv.

Jim Hagemann Snabe stoppede i SAP i 2014. Du kan læse om hans afgang her: Dansk SAP-boss om sin exit: Jeg er ikke blevet degraderet

Ifølge Manager Magazin udløber den nuværende Siemens-formand, Gerhard Crommes, kontrakt i 2018, og han peger nu selv efter en del pres på Jim Hagemann Snabe som sin afløser.

Netop Jim Hagemann Snabes erfaring fra SAP regnes for at være en af hans helt store kvalifikationer til posten som ny formand for det mægtige selskab, da Siemens fokuserer mere og mere på at udvikle og producere industriel software.

Siemens årlige generalforsamling - Siemens Aktiengesellschaft -  finder sted onsdag i Olympiahalle i München.

Jim Hagemann Snabe har siden 2013 været medlem af bestyrelsen i Siemens.

Dengang lød det i forbindelse med udnævnelsen fra Gerhard Crommes:

"Set i lyset af den strategiske vigtighed, digitaliseringen spiller for Siemens' kerneforretninger, har vi tilført teknologi- og softwarekompetencer til vores bestyrelse med ansættelsen af Jim Hagemann Snabe. Vi får en internationalt respekteret ekspert på området, og jeg ser frem til at arbejde med ham."

Det kan du læse mere om her: Toppost i globalt kæmpefirma til kendt it-dansker

Læs også:

Verdenskendt dansk it-mand: Sådan får du succes i en vild branche

Fem gode råd fra dansk softwarefirma: Sådan har vi fået succes i udlandet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere