Artikel top billede

Microsoft scorer kassen på cloud-abonnementer - men antallet af nye abonnenter falder voldsomt

Microsoft tjener styrtende med penge på selskabets mange abonnementstjenester i skyen. Men antallet af nye abonnenter falder drastisk.

Det er skyen, der driver Microsofts medvind. Det viser kvartalregnskabet for det sidste kvartal i 2016.

Microsoft har vækst på næsten samtlige cloud-områder - heriblandt Office, Dynamics og på Azure-fronten.

Microsofts cloud-forretning er gået fra at have en omsætning på 13 milliarder dollar - godt 90,3 milliarder kroner - til godt 14 millarder dollar - 97,3 milliarder kroner.

Det er særligt Azure-forretningen, der er i vækst. Omsætningen på Azure-platformen er næsten fordoblet i forhold til det tilsvarende kvartal et år tidligere.

Læs også: Windows gennem tiderne: Fra Windows 1 til Windows 10

Færre nye Office 365-abonnenter

Ligeledes er omsætningen på Office 365 vokset med 47 procent i forhold til det tilsvarende kvartal et år tidligere. I alt benytter 25 millioner mennesker verden over Office 365, men antallet af nye abonnenter faldt med 62 procent i løbet af hele 2016.

Der er altså færre mennesker, der begynder at benytte Office 365 end tidligere.

Sammenlignes Office-forretningen for forbrugere med samme periode i 2014, er væksten på omsætningen kun steget med fem procent.

Alt i alt forlader Microsoft sit andet finanskvartal (fjerde kvartal af 2016), med en nettoindkomst på 5,2 milliarder dollar - 36 milliarder danske kroner.

Læs også: Oversigt: Så slank bliver din næste bærbare Windows-computer med grafikkort

Hov: Hvad med Windows 10?
Dog er Ikke alt lutter lagkage. Dybt begravet i kvartalsregnskabet finder vi de sørgelige rester af Windows Phone.

Salget er faldet med 87 procent primært på grund af en lavere salgsmængde: Ingen vil have Windows Phones.

Ligeledes falder salget af Microsofts Surface-tablet med to procent, nok hovedsageligt på grund af udfasningen af Microsofts low end Surface 3. Omsætningen ligger stadig på ni milliarder kroner.

Det nærtliggende spørgsmål er til sidst: hvor mange benytter Windows 10 i dag? Selskabet meldte tidligt ud, at over en milliard computere verden over ville køre Windows 10 inden medio 2018. Et tal som Microsoft efterfølgende selv har sagt er uopnåeligt inden for den tidsramme. 

Ved tidligere kvartalsregnskab har Microsoft annonceret brugertallene for Windows 10: Først 270 millioner enheder, så 350 millioner enheder og til sidst 400 millioner enheder med Windows 10. Denne gang valgte Microsoft ikke at annoncere nye brugertal, hvilket kan være en indikation, at færre vælger at opdatere til Windows 10 end forventet.

Den næste store opdatering til Windows 10 bliver Creator-opdateringen, der forventes at udkomme til marts.

Læs også: Smugkig: 11 nye Windows 10-funktioner du kan se frem til i 2017




IT-JOB

KMD A/S

Team Leader

MAN Energy Solutions

Business Analyst

Comby Denmark A/S

Network specialist
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren