Danmark vil udnævne verdens første digitale ambassadør: Microsoft, Google og Apple er 'blevet en form for nye nationer'

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) vil udnævnte verdens første digitale ambassadør, der skal pleje det danske forhold til de store it-selskaber, som har mere magt og indflydelse end selv store lande.

Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Udenrigminister Anders Samuelsen (LA) vil udpege en digital ambassadør, som skal pleje forbindelserne til de store it-giganter som Microsoft, Google og Apple, skriver Politiken.

"De her virksomheder er blevet en form for nye nationer, og det er vi nødt til at forholde os til," siger Anders Samuelsen til avisen.

Han mener, at disse store it-selskaber nu er så store, at de både økonomisk og indflydelsesmæssigt påvirker vores hverdag mere end mange af de lande, som Danmark plejer forholdet til via normale ambassadører.

"Det er virksomheder, som påvirker Danmark lige så meget som hele lande. Vi skal selvfølgelig holde fast i den gamle måde at tænke på, hvor vi plejer vores relationer til andre lande. Men vi er bare nødt til at have tætte relationer til nogle af de virksomheder, som påvirker os," siger Anders Samuelsen til Politiken.

Ifølge avisen får den kommende digitale ambassadør ingen medarbejdere.

Flere af de store it-virksomheder er blandt verdens mest værdifulde selskaber og har økonomier, der kan hamle med de fleste lande i verden.

Samtidig står vi på randen til en af verdenshistoriens store industrielle transformationer, der denne gang vil blive drevet af digitalisering og som kommer til at forandre arbejdsmarkedet, samfundsstrukturerne og industrien markant.

Det kan du læse mere om her: Topmøde i Davos: Hvad gør vi med 'Industri 4.0'? Menneskeheden har ikke været igennem noget så omfattende før

Her kommer til de store it-virksomheder i sagens natur til at spille en vigtig rolle som leverandører af teknologier og viden.

Forandringerne er komplekse og vil blandt andet også påvirke samfundenes indtjeningskanaler i en tid med øget globalisering og stor indflydelse fra disse multinationale virksomheder.

Det er et område, der allerede er en vis bevågenhed på, i det flere af de store selskaber er rodet ind i skattesager. Det gælder ikke mindst Apple.

Du kan læse mere om disse problematikker her: Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma

Flere af de store selskaber er for tiden på vej ind i Danmark med store datacentre.

Det kan du læse mere om her: Overblik: Internet-giganterne buldrer ind i Danmark med datacentre

Læs også:

Så lidt (eller meget) betaler it-giganterne i Skat i Danmark

Sådan undgår Google europæisk skatteregning: 126 milliarder kroner bogføres som skattefri 'administrations-omkostninger' i Irland

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Laura Bøjer som Consultant, GRC & Cybersecurity på afd. Thisted. Hun kommer fra en stilling som Assistant Consultant hos PwC i Hellerup. Hun er uddannet med en kandidat i Business Administration & Information System på Copenhagen Business School. Nyt job

    Laura Bøjer

    Netip A/S

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

    Søren Jermiin Olesen

    EG Danmark A/S