Artikel top billede

Arkivbillede: Yannis Ntousiopoulos (Foto: Yannis Ntousiopoulos)

Apple går sammen med ærke-rivaler for at udvikle kunstig intelligens

It-selskabet Apple bliver det syvende medlem af en kunstig intelligens-organisation, der består af cremen af cremen fra it-verdenen. Organisationen er dog ikke meget for at sige noget som helst.

I efteråret gik seks af de absolut hotteste it-selskaber inden for kunstig intelligens sammen i organisationen Partnership on AI.

De seks medlemmer er IBM, Amazon, Google, Microsoft, Facebook og det britisk Google-ejede it-selskab DeepMind, hvis kunstige intelligens for nogenlunde nyligt slog verdensmesteren i brætspillet Go.

Nu bliver den eksklusive klub så et medlem mere, da verdens mest indbringende it-selskab Apple tilslutter sig kunstig intelligens-partnerskabet.

Det skriver Bloomberg, som dog ikke kan få så meget som et pip ud af Apple om selskabets forestående medlemskab af Partnership on AI.

Stille i flere måneder

Partnerskabet blandt it-verdenens superliga-selskaber beskriver sig selv om en organisation, der skal sætte kunstig intelligens på dagsordenen ved at:

"...undersøge og formulere best practices, forøge offentlighedens forståelse af kunstig intelligens og tilbyde en åben platform for diskussion og engagement omkring kunstig intelligens og dens indflydelse på vores samfund."

Trods de fine ord og startopstillingen med it-verdenens fremmeste selskaber er det ellers ikke meget, der sker på organisationens hjemmeside.

Event-kalenderen er helt tom, og senest opslag stammer fra 12. oktober sidste år.

I det mere end tre måneder gamle opslag glædede organisationen sig over, at den daværende præsident Barack Obamas regerings meldte flere strategiske kunstig intelligens-satsninger ud i en rapport.

Siden den rapport kom på nettet, er der til gengæld sket en del ting i Det Hvide Hus og i USA generelt.

Trump psykoanalyseret af AI

Blandt andet forudså kunstig intelligens sidst i oktober 2016 stik mod alle meningsmålinger, at Donald Trump ville blive valgt til landets næste præsident.

Det var for øvrigt fjerde gange i træk, at AI-systemet MogAI skød rigtigt i valget af USA's præsident.

Efter valget blev Donald Trump siden psykoanalyseret af kunstig intelligens ud fra den nybagte politikers mange tweets.

Ifølge mediet Psychology Today blev den nuværende amerikanske præsident psyke opsummeret på følgende måde af flere AI-værktøjer til tekstanalyse:

"Trump fremstår optimistisk, magtdrevet og selvsikker. Han planlægger en masse, fremviser en masse angst, men har meget lav empati, ydmyghed, og er slet ikke en behagelig fyr."

Donald Trump har i sine første få dage som præsident ikke ytret sig om sin egen eller sin regerings holdning til kunstig intelligens.

Når det sker, vil hjemmesiden for Partnership on AI muligvis blive opdateret igen.

Læs også:
Gennembrud for robotter og kunstig intelligens i finanssektoren er på trapperne: Sådan bliver det

Supermarkeds-giganter skriger efter specialister: Vi kommer til at mangle en million it-folk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere