Artikel top billede

Trods advarsler om den ekstremt alvorlige Heartbleed-sårbarhed: Titusindvis af servere står pivåbne lige nu

Selvom Heartbleed-sårbarheden var på alles læber i det meste af 2014, er der her næsten tre år senere titusindvis af servere og enheder, der står pivåbne for Heartbleed-angreb. Også i Danmark.

Heartbleed var det helt store samtaleemne blandt sikkerhedsfolk i 2014.

Der blev advareret vidt og bredt om den kritiske sårbarhed, og der kan næppe have været mange webadministratorer, der har været i tvivl om, at man skulle patche hurtigst muligt.

Alligevel viser viser en ny opgørelse fra Shodan-søgemaskinen, at næsten 200.000 servere og enheder som eksempelvis routere stadig er sårbare over for Heartbleed.

Du kan læse meget mere om Heartbleed her.

Heartbleed-sårbarheden, der stammer helt tilbage til 2011, blev opdaget i foråret 2014, hvorefter der kort tid efter var en opdatering klar, der kunne lukke hullet.

Derfor er det alvorligt

Heartbleed-sårbarheden ligger i OpenSSL, der er open source-version af den protokol, der anvendes til SSL/TSL kryptering.

Hackere kan via Heartbleed få adgang til kritiske og følsomme data om webbrugerne - eksempel brugernavne, adgangskoder og lignende.

Men den alvor er tilsyneladende ikke helt gået op for alle webansvarlige.

Når man i Shodan søger på cve-2014-0160 (Heartbleed), får man i øjeblikket 199.594 resultater tilbage.

Heraf kommer over 42.000 fra USA, mens eksempelvis over 14.000 er fra Tyskland.

Også her i Danmark er der stadig servere, der ikke har lukket af for Heartbleed-angreb, for Shodan viser, at 309 hosts her i landet stadig er sårbare.

Læs også: Værd at vide om Heartbleed: Fem svar der kan hjælpe dig

Threatpost, der skriver om opgørelsen fra Shodan, fortæller, at mange af de sårbare servere er hostet på Amazons AWS, mens en del også ligger hos Verizon.

I opgørelsen kan man også se, at der i øjeblikket er næsten 52.000 sårbare Apache HTTPD-servere.

"Den oprindelige mediestorm om Heartbleed hjalp med at sikre flere hundrede tusinde enheder (gik fra 600.000 til 200.000), men den efterfølgende opfølgning har været elendig, da problemet bliver ved med at eksistere," siger Shodan-stifter John Matherly til Threatpost.

Læs også:

Værd at vide om Heartbleed: Fem svar der kan hjælpe dig

Berygtet sårbarhed åbnede hoveddør til mega-hack på hospitaler




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere