Artikel top billede

Samsung hamstrer ny superprocessor - nu må smartphone-konkurrenterne undvære

Samsungs hamstring af Qualcomms nyeste processor betyder, at de andre producenter må leve med halvt år gamle chips.

Mange undrede sig, da HTC for en uge siden lancerede en ny smartphone i 2017 uden den kommende superprocessor fra Qualcomm, Snapdragon 835.

Det er den processor, som ellers var rygtet til at skulle finde vej til samtlige flagskibstelefoner med Android i 2017.

Nu viser det sig dog, at også LG's kommende toptelefon, LG G6, kun vil få en Snapdragon 821-proceessor fra sidste år, hvis man skal tro finansmediet Forbes.

Hvorfor? På grund af Samsung.

Samsung er på vej med sin Galaxy S8-smartphone, den nyeste model i den bedst sælgende Android-familie, og med den har Samsung indgået et samarbejde med chipproducenten Qualcomm om at bruge firmaets 835-processor.

Samarbejdet betyder, at mobilgiganten har førsteret på den nye 835-chip.

Det dræner fuldstændig Qualcomm for chips og efterlader de andre smartphone-producenter nødsaget til enten at vente til, at Samsung er færdig ved madskålen eller vælge en mindre kraftfuld processor, som for eksempel Snapdragon 821 fra sidste efterår.

LG G6 uden superprocessor

Forbes har også via anonyme kilder i Kina fortalt, at LG G6 også kun vil få den cirka halvt år gamle 821-processor.

At Samsung har førsteret på 835-processoren giver god mening, skriver Forbes. Samsung og Qualcomm har samarbejdet om produktionen af den nye 835-processor med 14nm-teknologi, og Samsung har tidligere benyttet Qualcomms processorer i den amerikanske version af Galaxy-telefonerne, imens firmaet har benyttet sin egen Exynos-processor i Europa og Asien.

Hvorvidt du som forbruger overhovedet vil kunne mærke, at der ikke sidder en 835-processor i den kommende LG G6 er uvist.

821-processoren sidder i dag i smartphones som den netoplancerede HTC U Ultra, LG V20, Google Pixel og OnePlus 3T.

De to sidste smartphones blev begge skamrost tilbage i 2016.

Den nye 835-processor burde dog give en hurtigere opladning, bedre ydeevne eller længere batterilevetid samt et potentielt bedre kamera. Det kan du læse mere om her: 

Snapdragon 835: Fem ting du skal vide om superprocessoren i din næste smartphone

Samsung Galaxy S8 vil ifølge Forbes blive lanceret d. 14 april og altså efter Mobile World Congress-messen i Barcelona, som Samsung ellers tidligere har benyttet til at lancere den nyeste Galaxy-telefon.

Læs også: Snapdragon 835: Så vilde bliver Android-telefonerne i 2017




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere