Artikel top billede

Medvind for Trump: Omstridt it-selskab på vej med stor milliard-investering i USA

It-giganten Foxconn er på vej ind i USA med kæmpe-investering og tusindvis af nye jobs. Læs her, hvad der kan bremse aftalen mellem USA og Foxconn.

USA's nye præsident Donald Trump har ikke siddet mange dage i sit nye, ovale kontor, før han kan notere sig en god portion medvind for sine valgløfter om at skabe flere amerikanske arbejdspladser.

Donald Trump har lovet at skabe 25 millioner jobs, og nu melder den taiwanesiske it-gigant Foxconn sig på banen med seriøse overvejelser om at lægge en eller flere af sine samlebånds fabrikker i USA.

Foxconn er i dag vel nok mest kendt for at samle telefoner og computere for it-selskaber som blandt andre Apple og Samsung samt for en række selvmord blandt medarbejderne for nogle få år siden.

Læs også: Springer de ansatte stadig ud fra taget hos Foxconn?

Hvis Foxconn rykker ind i USA, vil det givetvis betyde en investering på over 50 milliarder kroner og et sted mellem 30.000 til 50.000 nye amerikanske jobs, når og hvis Foxconn skal have samlet selskabets nyindkøbte Sharp-komponenter.

Aftalen mellem Foxconn og USA afhænger dog stadig af en masse faktorer såsom investeringsvilkårene for Foxconn på amerikansk grund.

Det skriver Reuters.

Trækker lidt i land

Foxconns bestyrelsesformand og administrerende direktør, Terry Gou, har drøftet mulighederne for en amerikansk ekspansion med flere forretningspartnere.

Blandt andet er ideen om at få foden inden for i USA blevet vendt med direktør Masayoshi Son fra det japanske internet- og teleselskab SoftBank, som har lovet en investering på hele 350 milliarder kroner i USA.

Efter offentliggørelsen af Foxconns planer om en amerikansk samlebåndsfabrik har Terry Gou dog trådt lidt på bremsen i forhold til sin østasiatiske direktør-kollega.

"Jeg troede, at det var en privat samtale (med Masayoshi Son, red.), men næste morgen var det offentliggjort. Der er en plan på bordet, men det er ikke et løfte. Det er et ønske," siger Terry Gou ifølge Reuters.

I dag har Foxconn forretning i den amerikanske delstat Pennsylvania, som formentlig vil blive foretrukket som platform for en mulig yderligere investering i USA.

Læs også:
Foxconn samler stumperne: Nokia gør comeback med Android-telefoner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere