Artikel top billede

Kina opruster: Effekten af ny chip-fabrik til 210 milliarder kroner vil kunne mærkes i hele verden

Kina investerer 210 milliarder kroner i opførelsen af en gigantisk chip-fabrik, der kan komme til at vende op og ned på chip-markedet.

USA har blæst til kamp mod Kina på chip-området, hvor USA længe har kritiseret Kina for konkurrenceforvridende adfærd, når det gælder det store, kinesiske marked.

Nu svarer Kina igen ved at offentliggøre byggeplanerne for en gigantisk chip-fabrik, som kommer til at koster 210 milliarder kroner at bygge.

Chipfabrikken skal bygges af Tsinghua Unigroup, hvis hovedejer er det statsejede Tsinghua Holdings.

Kina har længe haltet bagefter, når det handler om chipproduktion, hvor landet imidlertid har en drøm om at være selvforsynende og uafhængig af de store producenter som Intel, Samsung, GlobalFoundries og Taiwan Semiconductior Manufacturing.

Den nye fabrik, der kommer til at ligge i Nanjing, skal primært producere 3D Nand flash og DRAM-chip til det kinesiske marked.

Hele fabrikken kommer til at dække et landområde på hele 1.500 hektar - 15 kvadratkilometer.

I første fase skal fabrikken producere 100.000 chip om måneden. Dette tal skal gradvist stige.

Holder priserne kunstigt nede

Beslutningen om at bygge den enorme fabrik kommer blot et par uger, at USA begyndte at beskylde Kina for holde priserne på chip i Kina kunstigt nede.

Beskyldningerne er faldet i et i forvejen usundt klima mellem de to lande.

USA har på den ene side forbudt eksport af høj-teknologiske kerneprodukter til Kina og fundet alvorlige it-sikkerhedsmæssige sårbarheder i kinesiske produkter.

Kina har på den anden med vejspærringer og lignende forsøgt at gøre livet surt for amerikanske virksomheder i Kina, hvor store amerikanske selskaber som Intel og HP og Qualcomm har været nødt til at gå i tæt partnerskab med kinesiske selskaber - ofte delvist ejet af den kinesiske stat - for overhovedet at kunne operere i landet.

Kina meddelte for et par år siden, at den kinesiske stat ville subsidiere den kinesiske chip-udvikling med 150 milliarder dollar over 10 år. Det svarer til omkring en billion kroner.

Det er den kinesiske stats mål, at 70 procent af de enheder, der kører i Kina, i 2025 skal være udstyret med en kinesisk produceret chip.

For få uger siden anbefalede en arbejdsgruppe under daværende præsident i USA, Barack Obama, at USA skruer op for investeringerne i chip-produktion som modsvar til Kinas rumlen på markedet.

Hertil anbefalede rapporten, at USA øgede investeringerne i uddannelse på området.

Også på uddannelsesområdet er Kina nu klar med en offensiv. Tshinghua Unigroup investerer nemlig et anseeligt beløb i bygningen af en forskerby, der skal fokusere på udvikling og produktion af integrerede kredsløb i forskellige afskygninger.

Læs også:

Trues med milliardbøde: Chip-gigant holdt konkurrenter ude med prisdumping og penge under bordet

Chip-gigant får bøde på 6,5 milliarder kroner: Tvinges til at sætte priser ned

Slut med Kina: Apple fremstiller ny Mac hjemme i USA




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere