Artikel top billede

Et kig ind Samsungs test-laboratorium. Foto: Samsung

Se Samsungs video om eksplosionsfarlig mobiltelefon: Her er den tekniske forklaring

Note 7-telefonens evne til at bryde i brand forklares nu af producenten Samsung, efter at flere hundrede teknikere har været på sagen. Se Samsungs tekniske forklaring her på, hvorfor telefonen blev brandfarlig.

Efter flere måneder med spekulationer og læk af rapporter er Samsung nu selv klar med forklaringen bag problemerne med Note 7-smartphonen, der som bekendt i flere tilfælde brød ud i brand.

Den officielle forklaring: Selvantændelsen skete på grund af problemer med to forskellige batterityper og ikke på grund af fejl i hardware eller software fra Samsung.

Det konkluderer Samsung, efter 700 ansatte har gennemgået over 20.0000 Note 7-telefoner og 30.000 batterier. 

Den første fejl skete på grund af batteriet, hvis chassis var for småt til sikkert at opbevare de interne dele. Det betød, at den negativt ladede elektrode i batteriet blev bøjet og kunne skabe en kortslutning. 

Læs også: Samsung skovler penge ind trods kæmpekrise med brandfarlig Note 7

Efter de første tilfælde tilbagekaldte Samsung Note 7-telefonerne og udskiftede de potentielt brandfarlige batterier med nye batterier fra en anden leverandør.

Desværre var der også her problemer med batteriet. Denne gang var det svejseproblemer, små rester af lodningsmateriale, der gennemborede isolationstapen, hvilket igen fører til en kortslutning.

Læs også: Prøvekørt Samsung Note 7: Tynd, lækker og med en rigtig fin stylus

Derudover manglede en del batterier ganske enkelt isolationstapen, hvilket er direkte farligt.

"Undskyld"

Chefen for Samsungs mobildivision, DJ Koh, har undskyldt over for købere af Note 7 og andre forbrugere på baggrund af episoden.

Han forklarer, at i forbindelse med undersøgelsen af Note 7, har Samsung undersøgt alt på smartphonen for at tjekke, om fejlen lå et andet sted en batteriet.

Både teknologien bag den trådløse opladning og telefonens USB C-port blev gennemgået for at se, om der var fejl, men det blev udelukket.

Samsung lover desuden, at der ved fremtidige Samsung-telefoner vil være et otte-trins-program, som alle nye smartphones skal igennem. Heribandt bliver telefonerne testet ved fysisk pres, tjekket med software og røntgen-belyst for at se, om batteriet sidder perfekt.

Dertil tjekkes telefonens batteri for isolationstape, og om batteriets svejsninger overholder strenge krav.

Det skal siges, at det langt fra kun er Samsungs Note 7-telefoner, der har brudt i brand.

Alle smartphones kan have en bygningsfejl, der kan føre til kortslutning (det er tidligere sket med blandt andet iPhones), men sagen om Note 7 omhandlede en gennemgående bygningsfejl ved hele serien, og derfor blev sagen så omfattende.

Læs også: Magtskifte på vej: Samsung og Apple mister grebet om smartphonemarkedet - konkurrenter stormer frem




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere