Artikel top billede Ikon

Overborgmester vil have sat en stopper for ubegrænset Airbnb-udlejning i København

Københavns overborgmester Frank Jensen (S) vil have sat en begrænsning på antallet af dage en bolig kan udlejes via Airbnb i København

Københavns overborgmester, Frank Jensen, vil have indført en begrænsning på antallet af dage, som en københavnsk bolig kan udlejes via Airbnb.

Det sker med inspiration fra en række andre storbyer, som i den senere tid enten har indgået aftaler med Airbnb eller direkte forbudt tjenesten, der udfordrer den etablerede hotelbranche.

Til DR P4 København henviser Frank Jensen selv til en aftale, som Airbnb har indgået med Amsterdams bystyre. Den betyder, at boliger i Amsterdam nu maksimalt må udlejes i 60 dage om året via Airbnb.

"På baggrund af det, der nu er sket med den aftale, der er indgået i Amsterdam, vil jeg kontakte Airbnb og høre, om vi kan lave en tilsvarende aftale, hvor der indlægges et maksloft, så vi undgår ulovlig hoteldrift," lyder det fra Frank Jensen til DR P4 København.

Airbnb regnes for at være et af de mest berømte eksempler på den disruption-tanke, som mange har talt om de senere år.

Sammen med blandt andet Uber har Airbnb nemlig med stor succes udfordret store etablerede brancher ved at gentænke produkterne ud fra internettets præmisser, der gør, at vi alle har mulighed for at være både kunder og sælgere.

Som i mange andre tilfælde har det fået de etablerede brancher til at blæse til kamp mod de nye spillere. Denne kamp indebærer blandt andet oprustning af politiske og juridiske våben.

Det kan du læse mere om her: Kendte storbyer vil ikke have Airbnb længere: Airbnb-lejligheder lukkes på stribe på danskernes favorit-feriemål

Eksempelvis har Barcelona udstukket en bøde på 4,5 millioner kroner til Airbnb for ulovlig hotel-drift, mens Amsterdam altså har indgået en frivillig aftale med tjenesten.

Det kan du læse mere om her: Airbnb får million-bøde af Barcelona: Er ikke velkommen

Herhjemme varslede Folketinget allerede for et år siden, at det ville have indført større kontrol med Uber- og Airbnb-brugernes skattebetalinger - blandt andet ved at udlevere navnene på brugerne.

Det kan du læse mere om her: Danske politikere klar til indgreb: Kræver skattekontrol hos Uber og Airbnb

Både Uber og Airbnb har i årevis haft stor bevågenhed blandt investorerne, som løbende har postet mange penge ind i selskabet. Det underbygger, at forretningsmodellen er kommet for at blive.

Der er således rygter fremme om, at både Uber og Airbnb kan være på vej mod børsnoteringer i det kommende år.

Det kan du læse mere om her: Masser af spekulationer: Tre kendte tech-virksomheder står over for gigantiske børsnoteringer i 2017

Ifølge Ritzau udlejer danske boligejere, der er tilmeldt Airbnb, typisk deres bolig 22 nætter årligt, hvilket giver en gennemsnitlig indtjening på knap 14.000 kroner om året.

Den danske hotelbranche har tidligere bedyret til Computerworld, at den byder Airbnb velkommen og at Airbnb faktisk kan gavne den etablerede hotelbranche.

Det kan du læse mere om her: Dansk hotelbranche jubler over Airbnb: Trækker mange turister til Danmark

Læs også:

Danske politikere klar til indgreb: Kræver skattekontrol hos Uber og Airbnb

Kan vi egentlig leve af deleøkonomi? Eller skal vi tænke i andre baner?

Deleøkonomien er fuld af juridiske faldgruber - så hvor er potentialet?

Tak for alt, disruption - her er den næste store dille

Ekspert i deleøkonomi om Uber-dom: Det er super ærgerligt for Danmark


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere








Læses lige nu