Artikel top billede

Har høstet data fra 10 millioner websider: Her er de mest populære webteknologier

Ny opgørelse fra W3Techs kårer de mest populære teknologier på internettet i øjeblikket. Se vinderne her.

De mest populære webteknologier er ikke nødvendigvis de bedste, mest solide eller fremtidsikrede teknologier - men det er de teknologier, der hitter hos udviklerne i øjeblikket og dermed også dominerer på internettet, om man bryder sig om det eller ej.

Når man dykker ned i internettets store data-hav, tegner der sig et klart billede af, hvilke teknologier, der vinder frem i øjeblikket.

W3Techs, der indsamler data om forskellige teknologier på internettet, har netop udgivet sin årlige opgørelse, der kårer vinderne i en række underkategorier til "Webteknologier i 2016." 

W3Techs har sammenlignet antallet af sider, der anvender en given teknologi, fra den 1. januar 2016 med den 1. januar i år.

"Vi anvender forskellen i antal frem for i procent, da det ville favorisere teknologier med en lille brugerbase ved årets begyndelse," skriver W3Techs, der til undersøgelsen har indsamlet data fra de 10 millioner mest besøgte sider på internettet.

Her er resultaterne

I kategorien content management systemer (CMS) er det igen i år Wordpress, der løber med førstepladsen - i år med en markedsandel på 58,5 procent ifølge W3Techs-opgørelsen.

Wordpress har ligget nummer et hvert år siden 2010. I år går andenpladsen til Shopify, mens Squarespace nummer tredjepladsen.

Kategorien 'programmeringssprog på server-siden' har i år PHP på en klar førsteplads med en markedsandel på 82,4 procent - og den vokser, skriver W3Techs.

Sidste år var det ganske vist Java, der løb med førstepladsen i denne kategori, men ellers har PHP været nummer et i seks af de seneste syv år.

"Det faktum, at syv ud af ti af de mest populære content management systemer er skrevet i PHP, hjælper helt sikkert," skriver W3Techs og tilføjer om et par af de andre populære sprog:

"JavaScript er nu en veletableret server-side teknologi, og det næsthurtigst voksende sprog ligesom sidste år. Erlang bliver som en overraskende nummer tre anvendt af 0,1 procent af alle websider og vokser hurtigere end de fleste andre sprog."

Ubuntu hitter

W3Techs har også en stribe andre kategorier i opgørelsen - blandt andet en for 'web operating systems' (ikke at forveksle med dit lokale operativsystem).

Her kommer Ubuntu ind på førstepladsen foran Windows på andenpladsen.

Og Ubuntu har faktisk vundet fem af de seneste syv år, mens Windows og Debian også har nuppet hver en sejr i den periode.

Du kan selv se nærmere på W3Techs opgørelse over de mest populære webteknologier - du finder den her.

Læs også:

Danske David Hansson skabte Ruby on Rails: Derfor blev det et globalt megahit

Nu får Flash og Silverlight kniven: Derfor får vi et bedre internet

Dansk top-programmør kører Le Mans: Derfor minder racerløb om programmering




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren