Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

YouSee blev angrebet nytårsaftensdag - kæmpe-nedbrud var ikke et uheld

Kæmpe-nedbruddet hos YouSee nytårsaften skyldes 'en bevidst skadelig handling,' lyder det fra TDC, der nu melder sagen til politiet.

Det store nedbrud hos YouSee nytårsaftensdag var forårsaget af sabotage.

Det oplyser YouSee i en pressemeddelelse, efter selskabet siden nytårsaftensdag har arbejdet dels på at genoprette sin infrastruktur og dels finde årsagen til nedbruddet.

YouSee meddeler, at nedbruddet skyldes en 'bevidst skadelig handling begået mod YouSee.'

Ifølge selskabet har denne 'bevidst skadelige handling' ramt det udstyr, som YouSee anvender til distribuere tv-signalerne.

"Der er tale om et kompliceret nedbrud, som kræver detaljeret viden om YouSees setup og tv-platform. Vi vurderer på den baggrund, at der er tale om en bevidst skadelig handling. Vi har derfor overgivet sagen til politiet, og vi kan dermed ikke kommentere yderligere," lyder det fra Pernille Erenbjerg, topchef i TDC.

Opdateret klokken 15:02: 51-årig mand anholdt for sabotage efter YouSee-kæmpenedbrud

Omkring 1,2 millioner danskere blev ramt af tv-nedbruddet om eftermiddagen nytårsaftensdag få timer før dronning Margrethes nytårstale.

Dette tidspunkt har tidligere fået spekulationerne om, at YouSee skulle være ramt af et hacker-angreb, til at rejse sig.

Det kan du læse mere om her: YouSees kæmpe-nedbrud nytårsaften: Situationen kan være alvorlig

Spekulationerne fik yderligere næring, da det kom frem, at Forsvarets Efterretningstjeneste blev orienteret og inddraget i sagen.

Computerworld har i de seneste dage forgæves således forsøgt at få FE's Center for Cybersikkerhed til at svare på en stribe spørgsmål om nedbruddet.

Det kan du læse mere om her: Disse seks centrale spørgsmål vil Center for Cybersikkerhed ikke svare på efter kæmpe YouSee-nedbrud

YouSee har siden nedbruddet været meget tilbageholdende med at fortælle noget om årsagen til nedbruddet, der betød, at 33 sendestationer landet over skulle genstartes.

Selskabet har dog tidligere meddelt, at det havde indkaldt forskellige eksterne eksperter til at hjælpe med at gennemgå sagen.

"Der har været mange spekulationer om årsagen til nedbruddet. Vi har ikke ønsket at bidrage til spekulationerne, så længe analyserne var i gang," lyder det fra Pernille Erenbjerg i den udsendte meddelelse.

TDC meddeler til Computerworld, at selskabet for nuværende ikke har yderligere kommentarer.

Opdateret klokken 15:02: 51-årig mand anholdt for sabotage efter YouSee-kæmpenedbrud

Læs også:

Hvor er YouSees administrerende direktør? Er Jaap Postma forsvundet fra jordens overflade midt i selskabets alvorlige krise?

Netværksekspert: Her er tre mulige tekniske forklaringer på det store YouSee-nedbrud

Yousee ramt af domino-effekt fra nytårsaften: Nu er der nye fejl på tv i hele Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere