Artikel top billede

Intel lancerer nye versioner af sin populære NUC-minicomputer med vild hardware

Intel har på CES-messen lanceret fem nye modeller af selskabets populære mini-computer, NUC, med en helt særlig type harddisk.

Intel har lanceret fem nye versioner af sin populære mini-computer NUC ved årets CES-messe i Las Vegas.

Intels NUC er kompakte mini-computere med tætpakket hardware, der let kan bæres i en hånd, og som for de fleste brugere kan erstatte tunge desktop-computere.

I alt har Intel annonceret fem nye NUC-enheder: To "små" NUC-enheder med Core i3 og i5 og tre "høje" enheder med core i3, i5 og i7 - alle Intels nyeste syvendegeneration Core i-processorer, Kaby Lake.

De "høje" NUC-enheder er en smule større og kraftigere end de små enheder.

Nogle af de nye NUC-enheder får blandt andet Thunderbolt 3-porte, Iris Pro-GPU, HDMI 2.0 til 4K, DDR4-support og er klar til Intels Optane-storage.

i3-modellerne bliver sat til salg i løbet af januar, og de mere kraftfulde i5 og i7-modeller sættes til salg i løbet af det første kvartal 2017 og er som andre NUC-enheder "Barebone"-enheder, hvor du selv skal tilkøbe RAM, lagerplads og styresystem.

Klar til ny lagringsteknologi

Brugsscenarierne for de små enheder er home entertainment-enheder til fjernsynet, videoredigering, let gaming eller som lille kontor-computer.

For eksempel valgte den daværende it-chef i Sermersooq kommune i Grønland at erstatte sine gamle stationære computere med små NUC-enheder - mest af alt fordi de er lette at fragte til de små bygder i den store kommune.

Læs mere her: 200 NUC i Nuuk: Derfor skifter it-chef klassiske desktop-pc'er ud med mini-computere

De nye NUC-enheder blev annonceret sammen med nye desktop-versioner af Intels Kaby Lake-processorer, der er 5-15 procent hurtigere end den forrige generation, Skylake.

Mere unikt er det dog, at de "høje" NUC-enheder understøtter Intels Optane-teknologi. Optane er en ny type SSD, der kan erstatte både traditionelle SSD'er og DRAM i computeren. En teknologi med et gigantisk potentiale.  

Du kan læse mere om Optane her: Intel på vej med superhurtig SSD-teknologi




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere