Artikel top billede

Uber fortsætter med at bløde i stor stil: Har tabt 5,7 milliarder kroner på blot tre måneder

Amerikanske medier kan afsløre Ubers hemmelige regnskaber, og de er blodrøde.

Den amerikanske kørsels-app Ubers satsning på at erobre taxamarkedet fortsætter med at koste blodrøde tal på bundlinjen,

Uber er ikke børsnoteret, og offentliggør derfor ikke sine regnskabstal.

Men det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg samt Silicon Valley-mediet The Information erfarer, at Uber i det seneste kvartal har mistet mere end 800 millioner dollar - knap 5,7 milliarder kroner.

Det samlede tab for 2016 kan ende på svimlende 21 milliarder danske kroner.

Knap 9 milliarder af det tab stammer fra det første halve år af 2016, hvor Computerworld tidligere har kunne berette, at Uber satte 1,27 milliarder dollar til. 

En del af tabet i det første halvår menes at stamme fra Ubers kinesiske datterselskab Uber China, der efter at have tabt en dyr kamp om det kinesiske marked blev solgt til den kinesiske konkurrent Didi Chuxing.

Men i det tredje kvartal af 2016 er Uber altså alligevel fortsat med at brænde penge af, selv efter den kinesiske forretning er afhændet.

Ubers gigant-tab er uhørt

Eksperter har tidligere påpeget, at Ubers tab er uden sidestykke
i iværksætter-verdenen, og det overgår selv de mest blodrøde regnskaber fra dot.com-æraen. 

"Du finder ikke mange teknologi-selskaber, der er i stand til at tabe så mange penge så hurtigt," sagde Aswath Damodaran, professor i business, på New York University til Bloomberg tidligere på året.

Det er dog også positive elementer i Ubers regnskabstal.

Eksempelvis afslører de, at Ubers omsætning ligeledes er fortsat med at stige - selv uden det kinesiske marked. 
I årets første ni måneder har Uber ifølge Bloomberg omsat for 3,76 milliarder dollar - knap 27 milliarder danske kroner. Ved udgangen af året kan den samlede omsætning ramme i nærheden af 40 milliarder danske kroner.

Omsætningen inkluderer udelukkende den indtægt Uber selv får ved en tur. Den samlede omsætning på platformen - inklusiv chaufførens del - var alene i tredje kvartal på 38,7 milliarder danske kroner.

Verdens mest værdifulde startup

På trods af de blodrøde tal regnes Uber for at være verdens mest værdifulde opstarts-virksomhed, og virksomheden menes at have en værdi på mellem 450 og 500 milliarder danske kroner

Som Computerworld netop har beskrevet er Uber en af de virksomheder, der nævnes som potentielle børskandidater i løbet af de seneste år.

Kan Uber fastholde den nuværende værdi ved en børsnotering vil det blive den største tech-børsnotering siden Facebook gik på børsen i 2012.

Læs også: 
Masser af spekulationer: Tre kendte tech-virksomheder står over for gigantiske børsnoteringer i 2017




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere