Artikel top billede

Amazon leverer sin første pakke med drone 13 minutter efter bestillingen

Internet-butikken Amazon har i denne måned leveret sin første pakke til en britisk kunde, der måtte vente 13 minutter på sin pakke efter bestillingen. Læs her, hvordan Amazon tester lynhurtig levering.

13 minutter.

Så lang tid tog det for Amazon at levere sin første pakke i Storbritannien med en fuldautomatiseret drone, fra køberen klikkede på købsknappen, til pakken blev leveret hos køberen i byen Cambridge.

Dermed er den første kommercielle dronelevering af varer en realitet i Storbritannien.

Leveringen fandt sted fra Amazons Cambridge-lager den 7. december, men er først for nyligt blevet offentliggjort.

Den gennemførte dronelevering er en del af et større forsøg med rigtige kunder nær Amazons Cambridge-lager. Kunder i det samme nabolag kan som en del af forsøget i de kommende måneder forvente, at deres Amazon-pakker kommer ned fra himlen kort efter bestilling.

Det skriver BBC.

Sådan gør Amazon

Amazon har i anledningen af sin første dronelevering konstrueret en video, hvor du fra flere kameravinkler kan se, hvordan dronen lander på kundens græsplæne et lille kvarter efter, at pakken er blevet bestilt.

13 minutter sætter en vis standard for pakkeleveringer, og målet for Amazon er at kunne levere pakker på 30 minutter.

Udover dronerne med indbygget GPS, som så selv kan flyve ud til kunderne uden hjælp, kan den hurtige levering kun lade sig gøre for folk, der bor relativt tæt på et Amazon-lager.

Allerede inden kunden har bestilt varen, har Amazon ligeledes via big data analyseret sig frem til, hvad folk i et givent område sandsynligvis vil bestille, så varerne fra de store Amazon-lagre på forhånd er sendt ud i lokalområderne.

Flere flyvepladser

Udover flyvepladsen til de små flyvende maskiner i Cambridge har Amazon lignende dronehavne i USA, Østrig og i Israel.

Samtidig tester Amazon også selvkørende robotbiler til pakkelevering, og de er derimod ifølge Amazon at finde på " flere internationale lokationer".

Da Amazon ikke (indtil videre) har nogen bygninger i Danmark som eksempelvis lokale lagre, må danske kunder derfor stadig kigge efter den helt normale pakkepost på fire hjul, når der er gået en dag eller fire.

Dermed slipper du da også som dansker for at bøje nakken og kigge op efter din nyeste Amazon-pakke.

Amazons første planer om dronelevering for tre år siden kan du læse mere om her: Vildt: Bestil en bog og flyvende robot leverer varen

Læs også: 
Engang troede vi, at nettet ville dræbe de fysiske butikker: I dag ser det helt anderledes ud




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis