Artikel top billede

Test af 200 apps afslører: Alt for mange iOS-apps lever ikke op til nye krav om sikkerhed og kryptering

Nye krav til sikkerheden i iOS-apps, der træder i kraft den 1. januar, kan give rigtig mange app-producenter problemer.

Der er stadig alt for mange apps, der har ringe eller slet ingen sikkerhed - eksempelvis i form af kryptering.

Det konkluderer sikkerhedsfirmaet Appthority på baggrund af en ny undersøgelse.

Det interessante er, at Apple under WWDC i juli meldte ud, at alle iOS-apps fra januar 2017 vil skulle anvende App Transport Security (ATS) - der blandt andet tvinger appen til at anvende krypterede HTTPS-forbindelser frem for blot HTTP.

Men tilsyneladende er det langt fra alle app-udviklere, der har forstået budskabet, konkluderer Appthority efter at have undersøgt ATS-situationen i de 200 populære iOS-apps på iPhones og iPads.

"Vi opdagede til vores overraskelse, at kun tre procent af de apps, vi undersøgte, har implementeret ATS fuldt ud," skriver Appthority.

"Det betyder ikke, at 97 procent af disse apps slet ikke anvender kryptering; det er mere kompliceret end det," tilføjer sikkerhedsfirmaet dog også.

Kan give problemer om få uger

Det konkluderes i undersøgelsen, at 166 apps (83 procent) vælger at se stort på i hvert fald nogle ATS-krav.

Som Appthority skriver, kan dette enten forsinke godkendelsesprocessen i App Store eller betyde, at udviklerne skal komme med yderligere information om, hvorfor man ikke understøtter ATS fuldt ud.

Ultimativt vil Apple også kunne afvise apps, der ikke lever op til ATS-kravene.

Det er en velkendt problemstilling, at alt for mange apps har ringe eller slet ingen kryptering af kommunikationen. Læs mere om det her.

Den australske sikkerhedsekspert Troy Hunt, der har et stort kendskab til app-udvikling, har tidligere udtalt, at vi fejler massivt på krypterings-området - og at der er en "vanvittig" mangel på privacy og sikkerhed i nogle apps.

Læs også:

Sådan vil Apple sætte en stopper for usikre apps til iPhone og iPad

Ekspert advarer om vanvittig mangel på sikkerhed og privacy i apps

Alvorligt problem: Både Android og iOS har apps uden ordentlig kryptering

Vild plan fra Firefox-browseren: HTTP skal sendes ud i kulden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere