Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stort EPJ-system skal i udbud blot et år efter det blev taget i fuld drift: "Ærgerligt," mener sygehus-direktør

Blot et års tid efter, at udrulningen blev helt afsluttet, vil Region Syddanmark sende sit EPJ-system i udbud igen.

Region Syddanmark er på vej til at sende regionens EPJ-system i udbud, selv om det nuværende system, Cambio Cosmic, kun har været i fuld drift i omkring et år.

Cambio Cosmic leveres af en af de få store konglomerater, der herhjemme byder på de store EPJ-ordrer, nemlig CGI.

CGI har haft leverancen siden 2004, men blev altså først helt færdig med udrulningen for et års tid siden.

Region Syddanmark oplyser, at den har været i langvarige forhandlinger med CGI. Undervejs har den imidlertid modtaget henvendelser fra nogle af de øvrige leverandører af EPJ-systemer.

Og da regionen samtidig ønsker at se, om CGI's pris er markedssvarende og rimelig, sender den altså nu opgaven i udbud.

Sygehus-direktør: Det er ærgerligt
I en pressemeddelelse oplyser Niels Nørgaard Pedersen, administrerende direktør på Odense Universitets Hospital, OUH, at han synes, at det er ærgerligt, at EPJ-ordren skal i udbud.

Det skyldes primært, at systemet kom i fuld drift for blot et år siden.

"Jeg vil ikke lægge skjul på, at det er ærgerligt, at det ikke kunne lade sig gøre at forlænge kontrakten. Men vi har fået indikationer på, at det ikke behøver at blive dyrere på den lange bane, hvis udbuddet resulterer i, at der skal skiftes system. Det betyder, at vi er fortrøstningsfulde, selvom vi skal have EPJ-systemet i udbud," lyder det fra Niels Nørgaard Pedersen i en pressemeddelelse.

CGI var sammen med IBM Danmark/Systematic og Epic med i opløbet, da Region Hovedstaden i CCC skulle indkøbe nyt EPJ-system i en kæmpeordre til 2,8 milliarder kroner.

Denne ordre vandt amerikanske Epic, der siden har fået ørerne i maskinen i Region Hovedstaden, hvor mange ansatte har klaget over forrringede arbejdsvilkår.

Det kan du læse mere om her: Hovedstads-hospital: Problemer med Sundhedsplatformen langt større end ventet: Ventelister er vokset.

"Vores udgangspunkt i valget af system har hele tiden været, at vi vil sikre klinikken de bedste muligheder for behandling og pleje af patienterne. Cosmic vil blive ved med at køre, og vi vil også fortsat optimere vores brug og drift af systemet, indtil vi eventuelt har en anden løsning på plads," lyder det fra Niels Nørgaard Pedersen i en pressemeddelelse.

Det har ikke umiddelbart været muligt for Computerworld at få en kommentar fra Niels Nørgaard Pedersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere