Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Snart slut med moms-fordele i udenlandske e-butikker for danskerne: Der skal betales dansk moms på udenlandske varer

EU vil med et nyt regelsæt sætte en stopper for, at danskerne kan købe moms-billige varer i udenlandske e-butikker. Fremover skal momsen følge kundens hjemland. Det kan betyde dyrere varer for kunderne. Danske net-butikker er begejstrede.

Et nyt EU-regelsæt for e-handels-butikker, der sælger varer i Europa, vil efter alt at dømme i flere tilfælde gøre varerne dyrere for danskerne. Til gengæld vil det gøre det mere attraktivt at købe varer i danske e-handels-butikker.

Regelsættet er netop blevet fremlagt af EU-Kommissionen. Det indgår nu i lovbehandlingen i EU, som ofte er langvarig.

Derfor ventes det først at træde i kraft i løbet af 2020.

Regelsættet indeholder et forslag om, at der skal pålægges lokal moms på alle varer, der er købt uden for EU og at moms som udgangspunkt skal følge forbrugerens hjemland - ikke e-butikkens.

Det betyder, at der vil blive lagt dansk moms på varer, der er købt i lande uden for EU.

EU-Kommissionen foreslår også, at der skal strammes op på reglerne for betaling af dansk moms, når det gælder e-handelsbutikker i andre EU-lande, hvor momsen ofte er lavere end den danske på 25 procent af prisen.

EU foreslår således, at der indføres en regel om, at alle e-handelsbutikker skal betale dansk moms, hvis de sælger for mere end 10.000 euro i Danmark om året. I dag ligger grænsen betydeligt højere.

Både Dansk Erhverv og den danske sammenslutning for e-butikker, FDIH, er begejstrede for forslaget.

Begge interesse-organisationerne peger på, at de nye regler vil betyde, at de danske e-handelsbutikker får langt nemmere ved at konkurrere på lige vilkår med de udenlandske net-butikkerne, der i dag i meget vid udstrækning kan sælge deres varer billigere end de danske.

"Forslaget vil ikke kun gavne den danske statskasse. Det vil også ligestille de danske e-butikker med deres europæiske konkurrenter," lyder det fra Kasper Ernest, EU-chef i Dansk Erhverv.

Han mener, at konkurrencevilkårene bliver 'mere fair' på et marked, som i meget stort omfang kører på tværs af landegrænser.

Samme melding kommer fra FDIH.

"Det er super gode nyheder fra Bruxelles, og noget, som vi sammen med blandt andre Dansk Erhverv har kæmpet for i mange år. Hvis det går igennem, så er det en kæmpe sejr for danske netbutikker, fair konkurrence og Danmark generelt," siger Niels Ralund, der er administrerende direktør i FDIH.

EU har tidligere på samme måde indført regler om, at der skal betales moms af it-services i brugerens hjemland - og ikke i det land, hvor leverandøren har sit hovedkvarter.

Disse regler trådte i kraft 1. januar 2015 og betød, at store it-services-leverandører som Apple, Microsoft og andre ikke længere blot kunne placere deres engamenter i skattebillige lande som Luxembourg eller Irland, hvor momsen er helt ned til tre procent.

Reglerne førte omgående til, at leverandørerne satte priserne op.

Det kan du læse mere om her:  Efter nye moms-regler: Nu stiger priserne i App Store og iTunes Store

Læs også:

Efter nye moms-regler: Nu stiger priserne i App Store og iTunes Store

Slut med reduceret moms for e-bøger: For e-bøger er ikke bøger, men it-service, fastslår EU

Vi går shop-amok med webhandel i udlandet: Så meget køber vi for

Hvorfor skal vi have fuld afgift på alt det nye sikkerhedsudstyr til vores biler?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere