Artikel top billede

Kæmpe malware-angreb sender næsten en million routere til tælling

Internetgiganten Deutsche Telekom i store problemer efter malware-angreb på kundernes bredbåndsroutere.

Omkring 900.000 routere hos Deutsche Telekom-kunder i en række lande har i de seneste dage været sendt til tælling på grund af et angreb.

Deutsche Telekom skriver i en orientering til kunderne, at angrebet ikke ramte selskabets eget netværk, men derimod kundernes routere.

"Siden i går eftermiddags (søndag, red.) har et betydeligt antal kunder haft problemer: omkring 900.000 kunder med specifikke routere ud af omkring 20 millioner bredbåndskunder."

"Angrebet havde til hensigt at inficere routere med malware, men fejlede, hvilket førte til nedbrud eller restriktioner på fire til fem procent af alle routere," lyder det fra telegiganten.

Har udsendt softwareopdateringer

De ramte kunder har derfor kun i et begrænset omfang kunnet komme på nettet, og Deutsche Telekom har i de senste dage forsøgt at minimere skaderne.

"Ramte kunder bør midlertidigt slå strømmen til routeren fra eller genstarte den," lyder det nu fra selskabet.  

"Efter genstarten bør routeren fungere normalt igen," lyder det i orienteringen.

Genstarten betyder, at nødvendige softwareopdateringer bliver installeret på routeren. Teleoperatøren har sammen med router-producenterne også udsendt softwareopdateringer, der kan hentes manuelt på www.telekom.de/stoerung.

Ifølge Deutsche Telekom har nogle kunder oplevet udfald på bredbåndsforbindelsen eller ringere kvalitet i forbindelsen, mens andre har været helt uden forbindelse.

"Baseret på fejl-mønstret kan vi ikke udelukke, at routerne har været mål for eksterne parter med det resultat, at de ikke længere kan registreres på netværket," har Deutsche Telekom oplyst. 

Læs også:

Router-sårbarhederne står i kø: Så galt står det til lige nu

40.000 routere kidnappet: Nu misbruges de til DDoS-angreb




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering