Artikel top billede

Reklame-netværk smækker kassen i for omstridt nyhedssite: For meget had og vold

Et af verdens største reklamenetværk vil ikke længere levere reklamer og indtægter til det omstridte nyhedssite Breitbart.com. Årsagen er, at nyhedssitet beskyldes for at sprede had og opfordre til vold.

Online-reklameauktionshuset AppNexus vil ikke længere tillade det omstridte amerikanske nyhedssite Breitbart at vise reklamer fra AppNexus' reklameplatform.

Lukningen af den linde strøm af reklamer og dertilhørende indtægter fra AppNexus skyldes, at Breitbart har forbrudt sig mod online-reklameauktionshusets kodeks om publicering af hadske indlæg og opfordring til vold.

AppNexus har ikke opstillet konkrete eksempler på brud på selskabets moralkodeks, men fortæller, at selskabet ovenpå en menneskelig vurdering af nyhedssitet Breitbart, har valgt at stoppe reklame-strømmen.

Det skriver BBC.

Omstridt hovedperson

Breitbart har indtil for nyligt været styret af blandt andre den kommende amerikanske præsident Donald Trumps chefstrateg Steven Bannon, som af flere medier beskyldes for at køre en hadsk, racistisk og anti-semitisk tone på nyhedssitet.

Disse beskyldninger afviser Steven Bannon dog kategorisk i et interview med The Wall Street Journal, hvor han beskriver Breitbart som et nyhedssite, der har opsnappet nyhedsværdien i den truende globalisering.

Sitet har siden sommers fået medvind på cykelstien, så det er blandt de allermest populære politiske nyhedssites i USA.

Breitbart: Vi er størst
Således er Breitbart.com ifølge Amazons Alexa-rangering over populære hjemmesider kravlet op som nummer 127 over de mest besøgte site i USA.

Ifølge Breitbart selv, lå Breitbart i sommers nummer et blandt de politiske sites i hele verden foran mastodonter, som blandt andet inkluderer Huffington Post, CNN, The Guardian og The Wall Street Journal.

På trods af AppNexus' boykot af BreitBart.com får sitet stadig reklamer serveret fra reklame-netværk, som blandt andre tæller Google, Amazon og Radium.

Læs også:
Verdens største adblocker begynder at sælge 'acceptable' reklamer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere